Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Morten Dahl Lützhøft

Uddannelsen i Dramatisk Skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole sendte i juni måned et hold nye dramatikerne på gaden. Visionerne er store og energien enorm.
Teater1 er stolte over at kunne kan give et sommerligt smugkig ind til de enkelte dramatikeres stil og tanker i en række essayistiske tekster om de temaer, som aktuelt optager dem. Der kommer tre bølger af tekster henover sommeren med følgende temaer:
Fortællingens magt (uploades d. 22.6)
Den Anden (uploades d. 11.7)
Religion (uploades 8. 8)

God sommerlæsning


 

"Den anden"  - Eller "Min tekst, min bænk"
 
Af: Morten Dahl Lützhøft

For mig handler ”den anden” i teatret utroligt meget om: (1) hvem, der møder min tekst som publikum, (2) hvem der møder min tekst som kunstner. Derfor har jeg forfattet denne lille tekst:

Teksten er ikke mig. Og jeg er ikke teksten. Men jeg er vejen ind i teksten, ligesom teksten er vejen ind i historien. Teksten skal ikke være en pokal eller en medalje, man skal polere, men mere en vejrhane, der kan antyde en vindretning. Vejrhanen er ikke præcis, men den er som en mur, man kan læne sig op af, eller en bænk man kan sætte sig på og tage et ordentligt hvil, når man er faret vild.

Så hvis jeg er smeden, der har smedet vejrhanen, eller bygget bænken, så kender jeg materialet, den er gjort af. Men jeg kender måske ikke alle dens svage punkter. Måske ved jeg bare, den er mest stabil, hvor fødderne er.

Jeg ved med andre ord ikke alt om min tekst. Min bænk. Men der er et hold af mennesker, der kender den park, eller skov, eller by, hvor min bænk skal stå. Og den behøver måske ikke stå lige netop der, hvor jeg troede, den var smukkest.

Men hvad er det så for en bænk, jeg bygger? Hvor komfortabel skal den være?

Den skal være lige præcis så komfortabel, at folk, der sætter sig på den bliver siddende, og præcis så ukomfortabel, at de holder sig vågne.

Den skal være præcis så mystisk og forvirrende, så ukomfortabel, at de, der sætter sig, vil gå på opdagelse med lup og lygte og lede efter den detalje, der er forklaringen bag ubehaget.

Eller den skal være præcis så komfortabel, med så smuk en udsigt, at den, der sætter sig, kan svæve væk i egne billeder og associationer, i parallelle øjeblikke – og det skal min bænk give plads, tid og rum til.

Og måske kommer denne komfort eller mangel på samme lige så meget fra landskabsarkitekten, der måske har stillet den på en ujævn lerbund eller vendt den direkte mod en graffitifyldt betonmur. Husk: Jeg har kun bygget bænken. Jeg kan ikke bestemme, hvor den skal stå. Der skal i øvrigt være mindst to til at flytte den – for det er så tungt, jeg har bygget den. 

 

Dramatiker: Morten Dahl Lützhøft f. 1990

Tidligere stud.polit. Formand for Dramaterne siden 2009. Herunder dramatiker, Når man er i Rom… og bearbejder, Som man behager Dramatiker og instruktør, Tast 2 for personlig betjening (Teaterhuset, 2012)

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk