At gøre det. Sammen.

Scenekunsten set med ”Unge Øjne” er et nyt tiltag som Teater1 har sat i værk, og hvor vi giver et indblik i hvad der rør sig hos de fremadstormende unge indenfor scenekunst både i vækstlaget og det professionelle miljø. Artiklerne er skrevet af skribenter mellem 20-30 år, der alle er en del af vækstlaget.
Af Amanda Linnea Ginman

Camille Sieling Langdal og jeg besluttede at stifte ForestillingFem, mens vi var i den norske by Sarpsborg i forbindelse med en skandinavisk version af udviklingsprojektet Det Kolde Bord. Vi sad på en solvarm klippe, drak dåseøl og snakkede om hvad det at lave teater gik ud på for os hver især. Det, vi især mødtes om i samtalen, var lysten til at skabe vores eget undersøgelsesrum for scenekunst. Et rum hvor vi kunne udvikle vores scenekunstneriske sprog i kollektive skabelsesprocesser. Og gøre det på vores egen måde.

ForestillingFem er et nedtællingsprojekt. På nuværende tidspunkt har vi lavet tre forestillinger og har dermed to tilbage, inden vi igen opløser projektet. Vi har haft alle mulige forskellige, vildt dygtige, modige mennesker inde over, alt fra skuespillere, produktionsfolk, videokunstnere til scenografer og lysfolk. Vi har lavet forestillinger på flere af de små storbyscener; Teatret ved Sorte Hest, Københavns Musikteater, men også i et kolonihavehus på Amager og i bunkeren under Knippels Bro.

I en anmeldelse af vores første forestilling Othello i kolonihaven (2014), blev vi kaldt for et produktionsfællesskab. Den betegnelse, synes vi, er meget passende, så den har vi taget til os. Vi ønsker, at ForestillingFem skal være et arbejdsrum, hvor vi tør nedbryde skellet imellem de forskellige arbejdsområder, blande os i hinandens arbejde, så vi producerer og udvikler scenekunst i et - ja - fællesskab. På den måde tror vi på, at det at lave teater først og fremmest beror på at skabe et fælles rum, og vores arbejde i ForestillingFem er præget af en tiltro til, at prøverummet ikke bare er forudsætningen for den færdige forestilling, men også har værdi som undersøgelsesrum i sig selv.

ForestillingFem er et forsøg på at insistere på at afsøge det fælles, kunstneriske rum, som ikke kan måles og vejes, men kun findes på sine egne præmisser. Vi forsøger i vores arbejde at træne os til reelt at lytte til hinanden og at se den enkeltes arbejde som en del af en helhed. En udfordring for os, som tilhører en kultur, hvor vi er vant til at skulle være målbare størrelser, er at hæve os som individer ud fra ydre, kvantitative parametre og først og fremmest at skulle markere os som enkeltpersoner. Teaterrummet kan på den måde fungere som et modsvar til nogle af de strukturer, som præger vores samfund, og hvis vi vil lave det modsvar i det færdige værk, tror vi på, at vi også skal gøre det i prøverummet. Det er i hvert fald interessant at opleve, hvad der sker, når det lykkes at skabe undersøgelsesrum, hvor vi rent faktisk kan give slip i forsøget på at opløse os ind i det kollektive arbejde og på en underlig måde blive endnu klarere dér. Det slip er kun muligt, hvis vi stoler på hinanden og udviser hinanden tillid.

Den gensidige tillid og loyalitet er meget vigtig for os også i forhold til de produktionsmæssige udfordringer. Vi, som arbejder i det frie felt, arbejder under nogle anderledes præmisser, end hvis vi arbejdede mere institutionaliseret. Vi fundraiser til det enkelte projekt, og hver forestilling har en anderledes økonomi end den foregående. Det kan være hårdt at arbejde helt uden økonomisk sikkerhedsnet. I løbet af en produktion er der altid søvnløse nætter, hvor vi ikke ved, om det bærer eller brister, men det betyder samtidig, at det rum, vi skaber sammen, beror på, at vi kan stole på hinanden. Vi er vores eget sikkerhedsnet. Det er livsbekræftende, og jeg har haft nogle de stærkeste fællesskabsoplevelser igennem de ting, som har ladet sig gøre i den tid, jeg har lavet teater. 

Det, som startede med to dåseøl på en solvarm klippe i Norge, har pludselig involveret omtrent 40 mennesker, og på den måde er ForestillingFem vokset sig til et eget lille fællesskab af gestaltede tanker og forsøg på at lave godt teater. Jeg tror, at det er derfor, det scenekunstneriske skabelsesrum er så utrolig inspirerende og livsbekræftende for mig, fordi det kondenserer og viser, hvad vi mennesker er i stand til: At samle os og gøre noget. Sammen. For hvis ikke vi gør det sammen, kan det ikke lade sig gøre.

 

Amanda Linnea Ginman er BA i Teatervidenskab med tilvalg i kunsthistorie, samt dramatiker/instruktør i produktionsfællesskabet ForestillingFem, som hun stiftede i 2014 sammen med Camille Sieling Langdal.

ForestillingFem er et produktionsfællesskab for teater. Læs mere om tidligere og kommende projekter via www.forestillingfem.dk

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk