Skuespilhuset, Det Kongelige Teater

Zara Lea Palmquist

Uddannelsen i Dramatisk Skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole sendte i juni måned et hold nye dramatikerne på gaden. Visionerne er store og energien enorm.
Teater1 er stolte over at kunne kan give et sommerligt smugkig ind til de enkelte dramatikeres stil og tanker i en række essayistiske tekster om de temaer, som aktuelt optager dem. Der kommer tre bølger af tekster henover sommeren med følgende temaer:
Fortællingens magt (uploades d. 22.6)
Den Anden (uploades d. 11.7)
Religion (uploades 8. 8)

Læs også dramatikernes afgangsteksterne i hele juni måned på: http://dendanskescenekunstskole.dk/afgangsreading-2016-dramatisk-skrivekunst/

God sommerlæsning


DEN ANDEN

Af: Zara Lea Palmquist

I morges kunne jeg ikke genkende mig selv i billedet. Huden over læben var sunket ind, dybe rynker tyngede huden ned, læben var en tynd streg, slet ikke den slags kød, man har lyst til at kysse på.

Det var kun, fordi vi talte så godt, at han fik lov til at tage et billede af mig. Jeg kan ikke lide når nogen tager billeder af mig, hvad ser de mens de tager? Det jager mig, jeg kan aldrig genkende mit ansigt, der er noget forkert i de øjne, noget som ikke burde være der. Ansigtet går i maven på mig, jeg har aldrig kontrol over ansigtet, når et kamera, et udefineret udefra træder frem. Vi stod ved et vindue og kikkede ud i en nyttehave, vi var helt klart tilstede, mens blæsten bøjede planternes stilke. Et paradigmeskifte er ved at ske, åndeligheden vender tilbage, sagde han. Vi har brug for den, eller det, vi har brug for det. Jeg ville ønske, jeg var mere optaget af stjerner, biosystemer, universet og sådan noget, men jeg finder altid mig selv, begravet i tanker om ham.
Kærlighed er at give noget man ikke har, til én som ikke vil have det. Tanken knuger i brystet, er kærlighed en umulig udveksling?. . . Altid følelsen af at blive forladt, selvom nogen siger, det er mig, som forlader. Altid lysten til at flygte fra mit liv, selvom nogen siger, nissen flytter med. . . . Bullshit! Jeg finder hans hår alle steder, i sofaen, i planterne, på gulvet, blandt gaflerne, i mit skød og overvejer om det hér hår, er et af hans pubeshår. Alle de små ormelignende kringler i synet, det er protein, siger han. Hans hår i mine gafler, jeg kan se det, selvom jeg har protein, som hvirvler rundt i mine øjne. Engang var jeg forelsket i ham, han var sammen med mig, fordi jeg brugte den samme parfume som hans ex, det forstod jeg først senere. Han skrev et brev til mig, i hånden, han skrev at han ikke kunne se mig mere, fordi hans morfar havde slået hans mormor ihjel med en hammer, det hele stod på tekst-tv. Med døden tæt på, går sproget i stykker ik´?

Ågs vil tale: Tal!

Ågs

Jeg besidder så lidt, jeg hader ingen, det er jeg alt for selvoptaget til.

Jeg er nød til at glemme det og jeg kan ikke glemme. Det svulmer op fra nakken og ud, manifesterer sig som tung asymmetrisk bold. Se dig ikke tilbage, se dig ikke tilbage. Hvad er det? Hvad er det? Gå frem, frem og ret blikket fremad. Hvad er det, hvad er det? Det vil du ikke vide. . . man er nødt til at glemme, man er nød til at glemme ik´?. . . Det er nogle unger, som kaster en kat uden hoved frem og tilbage, som hunde der har mistet sulten, griber deres hænder om kattens pels. De tisser på den, de tisser på hinanden, hvem er det, som piber? Det er ikke katten, rendestenen er vædet af pis, løber over, opløses af pis, en flue summer ved mit øre, dens lyd er bemærkelsesværdig, hvad minder den lyd mig om, hvad minder lyden om? Kattens pels driver af pis, hænder griber kattens krop, taber den i våd asfalt. Fluen summer som et horn, fluen dytter med hornet, den vil forbi, dyt dyt forbi og væk med de skravl, væk med dem, hvor er den unge som foreslog, at de skulle lege med katten? Hvor! Hvor?

Det er ikke godt for mig at være alene, jeg begynder at se ting. Se ting, i stedet for at se ham, se ham som det, han gerne vil ses som. Vi mødes i et spejl, han tager det op foran mit ansigt og spørger mig, hvad jeg gerne vil se. 

 

Dramatiker: Zara Lea Palmquist f. 1987

Tidligere stud. Performance Design og Dansk litteratur. Er optaget af komedien og kunsten at skille sig ind. Har bl.a. skrevet: Fem Danske Enaktere, (Dramafronten, 2015) Kære Græshoppe, danseforestilling, (Bora Bora, 2015), You can do it, put your cunt into it(filmværk lavet i samarbejde med Camilla Arlien Søborg, 2012)

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk