Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Bosch' Drøm

Spilleperiode: 3-17. september 2016. Tirs-lørdag kl. 20, lørdag og søndag kl. 15
Spillested: Republique.
Idé og koncept: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og Ange Potier
Instruktion: Samuel Tétreault
Video, visuelt design og kostumer: Ange Potier
Tekst: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og Simon Boberg
Producent: HC Gimbel
Lyddesign: Janus Jensen
Lysdesign: Súni Joensen
Medvirkende: Artister fra Les 7 Doigts de la Main
Anne Liisberg

I anledning af 500-året for den hollandske middelaldermaler Hieronymus Bosch’ død præsenterer Republique i co-produktion med det canadiske nycirkus-kompagni Les 7 Doigts de la Main en billedfabulerende og kunsthistorisk drømmerejse ind i malerens univers.

I foruroligende clair obscur-belysning ligger Bosch på dødslejet omgivet af sære, truende insekt-agtige personager, da en lille pige kommer ind og på magisk vis drager et æble ud af Bosch’ krop. Månen blusser op og sluger scenebilledet, der brat illusionsbrydes af en Bosch-besat kunstprofessor, der på forscenen klapper sin Mac op og passioneret gennemgår kunstnerens værk Lysternes Have, der projiceres op på forscenens lærred. Hermed er forestillingens grundelementer præsenteret og vi hvirvles videre i en fortælling, der det meste af vejen doserer sin særlige variation af genren tableaux vivant, dvs. billedet kommer til live, særdeles vel i kombinationen af artisteri, videokunst og kunsthistorisk indsigt.

Lysternes Have er et triptykon, dvs. et trefløjet maleri med låger. På ydersiden ser vi Jorden på vej til at blive skabt, mens de tre fløje indeni repræsenterer Himlen/Edens Have, Jordelivet og Helvede.  Æblet, som den lille pige drager afsted med i første scene, optræder flere steder i maleriet og fungerer både her og i forestillingen som et tvetydigt symbol, der jo i den kristne syndefaldsmytologi associeres med lyst og uskyldstab – evnen til at skille godt fra ondt, men i andre kontekster fx kan betyde kærlighed og udødelighed. Alle disse temaer er på spil i maleriet og hermed også i forestillingen, hvor der både visuelt og fortællemæssigt spørges til den ikke altid så klare grænse mellem godt og ondt – mellem liv og død, lys og skygge som visualiseret i åbningsbilledets clair-obscur.

Det lyder måske som tung kost, men Bosch’ Drøm er alt andet. Forestillingen besidder en lethed, en visuel poesi og ikke mindst en dragende sensualitet, som man sjældent ser på scenen. Lysternes Have har en overdådig detaljerigdom af nøgne kroppe, pudseløjerlige dyr, bizarre scenerier og groteske skabninger – en Find Holger-bog på syre kunne man beskrive det.

Dette univers transformeres på scenen til et fuldstændig betagende visuelt design, der nok bygger på maleriet, men også udvider det med sit spil mellem forgrund og baggrund, med bevægelser, der understøtter oplevelsen af artisternes vægtløshed, med animerede sekvenser, der bringer mindelser om Monthy Pythons Flying Cirkus. Højdepunktet er den sanseberusende, psykedeliske filmsekvens, der mere end nogen ord formidler, hvordan Bosch har influeret på 60'ergruppen Doors musik. Show, don’t tell – sådan! Inden da har vi været med Salvador Dali på Museo del Prado, hvor Lysternes Have er udstillet, og set ham observere den kraftfulde, bløde, sanselige kvinde på håndstand i boblen, som forsvinder i et sprøjt, da han punkterer boblen med sin stok. Det er teatermagi, der samtidig giver os indsigt i, hvordan kunstnere i deres udtryk inspireres af forgængere.

Alt lykkes ikke lige godt i Bosch’ Drøm. Rytmen er ikke helt på plads, sceneskift kræver nogle langtrukne forscene-mellemspil og skønt artistnumrene hver især er fine, står enkelte netop kun som numre, hvilket bliver så meget desto mere synligt, når andre går op i en højere enhed med det samlede udtryk og fortællingen om menneskets mudrede spænd mellem Himmel og Helvede. Der kan altså med fordel skæres en anelse i de mindre motiverede scener og gentagelser, så den fabulerende fortryllelse – den naive fortælleglæde – billedlysten helt kan komme til sin ret.  Flowet skal nok komme på plads og Bosch’ Drøm er trods disse indvendinger en lystfuld oplevelse, der kan – og bør – ses af alle aldre for sit magiske mix af drømmesyn og sensuelt artisteri vippende mellem uskyld og eksistentiel uhygge som menneskelivet selv.


Find en god introduktion til Bosch’ værk Lysternes Have her

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk