Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Den Danske Borgerkrig 2018-24

Spilleperiode: 10. september-22. oktober 2016. Man-fredage kl. 20, lørdag kl. 15
Spillested: Nørrebros Teater
Roman: Kaspar Colling Nielsen
Dramatisering: Claus Flygare
Instruktion: Jacob Schjødt
Scenografi: Nathalie Mellbye
Lysdesign: Henrik Kegnæs Spangsbo
Lyddesign: Morten Horn Oxholm
Medvirkende: Nicolai Dahl Hamilton, Troels Thorsen, Malin Rømer Brolin-Tani, Benjamin Boe Rasmussen, Asbjørn Krogh Nissen, Marie Mondrup, Filippa Suenson, Nicolai Jørgensen og Sarah Boberg
Anne Liisberg

Nørrebro Teater har med ambitionen om, at alvor er en del af morskabsteatret, kastet sig over en scenisk version af Kaspar Colling Nielsens fremtidsfabel Den Danske Borgerkrig 2018-24 (2013). Romanen kombinerer kærlighed med sci-fi, aktuel samtidsanalyse og talende dyr, hvilket de fleste anmeldere tog godt imod. På scenen bliver det fabulerende univers trods Flygares kompetente dramatisering en noget hakkende og heterogen affære. Der er simpelthen for mange historier, for mange spor – og lidt for meget pjat.

I centrum står Henry (Dahl Hamilton), som vi først møder langt ude i fremtiden. Han og hans rige venner, der flygtede fra borgerkrigen og siden skabte et stamcelleprogram, der giver dem evigt liv, vælter sig hedonistisk rundt. De kan booste libidoen, de kan være sorte eller unge, eller vokse hundepoter på armene. Alt er muligt og stemningen er derefter. Overgiven, kaglende og tom. Kun accentueret af de riges kæledyr, der via stamcelleprogrammet har udviklet bevidsthed og evnen til at tale. Det gør de godt (Krogh Nissen, Boe Rasmussen, Thorsen og Mondrup), men trods fornemt spil af især Thorsen hæver dette alternative ”barnets blik” sig ikke over klicheen: Menneskene optræder dyrisk, dyrene repræsenterer naivitet og følelser – egenskaber, vi gerne ville tillægge os selv.

De riges evige lediggang fordrives bl.a. med historier og hunden Geoffs søgende spørgsmål ”Elsker du mig?” sender Henry tilbage til borgerkrigen, hvor han som ung studerende skjulte sin rigdom og deltog på oprørernes side med sin elskede Leonara (Brolin-Tani), der ikke var bleg for at skære halsen over på de rige svin. Henry sætter sin overlevelse over kærligheden, forlader hende og martres resten af livet – han valgte tomheden, der forlænges i det uendelige af hans udødelighed.

Henry og Leonaras forhold står smukt, dirrende og velspillet, om end især Brolin-Tani må trækkes med alt for mange transportreplikker, når baggrunden for borgerkrigen fortælles, hvilket den desværre i alt for vidt omfang gør. Når den vises, er det gennem rigelige mængder bulder, brag og røgslør, men gruen rammes bedst i de gentagne konfrontationer på Dronning Louises Bro mellem folk og de aggressive soldater, der kontrollerer ID – der jo helt aktuelt mimer, hvad der foregår på grænsen mellem Danmark og Sverige kun 2 år efter, romanen blev skrevet.

Imellem de to dominerende spor indflettes en række anekdoter, der spillemæssigt spænder fra overgearet idioti til supertight komik, og som med udstrakt velvillighed kan ses som kommentarer til hovedsporenes spørgen til menneskelighed, mening og mangel på samme.

Det er et særdeles kompetent hold, der står på scenen, og de formår da også i langt de fleste tilfælde at ramme deres mange skiftende karakterer rent, men spillestilene flokkes ganske som de mange historiespor – og der er altså langt fra kærlighedshistoriens kammerspil til absurde tomater på dåse, råbekor, kampscener og aggressive kakaduer. Genremix kan sagtens fungere, men her bliver det for fragmenteret flagrende og bidrager mere til uengageret distraktion end frugtbar provokation.  Hatten af for mod og ambition på morskabsteatrets vegne, der dog ikke forløses af Den Danske Borgerkrig 2018-24.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk