Artikel / april 2017

GLÆD DIG TIL DET NYE SCENEKUNST-SITE!

Det trykte scenekunstmagasin Teater1 følger som altid med tiden, og den er digital og landsdækkende. Fra september 2017 vil der derfor ikke længere eksistere et trykt Teater1-magasin, men derimod et website med scenekunst fra hele Danmark. Så det er her, I i fremtiden kan finde det visuelt fængende, vedkommende og debatterende scenekunststof, som I kender fra magasinet Teater1. Her finder I seriøse interviews, analyser af scenekunsttendenser, fagligt funderede anmeldelser, dagbøger og fotos fra scenekunstnernes spændende arbejdsprocesser. Det nye medie vil derudover være mere aktualitets- og nyhedsbåret og debatterende fra dag til dag og vil vise små og større videoer, podcasts m.m. fra scenekunstens magiske verden til fri brug for alle interesserede.

Næste nummer af Teater1 # 179 bliver dermed det sidste trykte Teater1-magasin. Temaet bliver derfor ‘Teaterformidling’. I vil kunne læse om udviklingen fra trykt magasin til digital webmedie, om anmeldernes nye roller, hvem de nye bloggere er samt om teatrenes egne formidlingsstrategier og meget, meget mere.

Minitemaet er scenekunst i Syamerika.

Alle abonnenter, der har magasiner til gode i deres betalte abonnement, vil naturligvis få det resterende beløb refunderet.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk