Anmeldelse / juni 2017

Ida Bruns attituder

Spillested: Thorvaldsens Museum
Spilleperiode: 13. maj -11. juni
Koncept, design og performance: Ellen Friis
Performance: Dagmar Friis
VR og videodesign: Henrik Vestergaard Friis
Af Mette Garfield

Ida Brun var måske en af verdens første performancekunstnere. I hvert fald optrådte hun for Bertel Thorvaldsen og Johan Wolfgang Goethe og mange andre af den tids store kulturpersonligheder allerede som 11årig. Hendes mor, forfatteren, Frederikke Brun, opdragede Ida i den tyske forfatter Friedrich Schillers ånd. Dvs. hun lærte hende de klassiske dyder, såsom at indtage forskellige klassiske skulpturers positurer.

Nu rekonstruerer performancekunstneren og –kuratoren, Ellen Friis’ datter, Dagmar Friis, også som kun 11årig Ida Bruns attituder i Thorvaldsens Museum. Hun står på spisebordet iført hvidt som en marmorstue med draperinger og bevæger sig varsomt, præcist og omhyggeligt rundt. Hun stiller sig i forskellige stillinger med en tænksom mine, hun lader blomsterblade dale ned over publikum bænket rundt om bordet, og hun trækker ’en pil’ ud af sit hår for at bore den ind i sit eget bryst og til sidst falde om.

Herefter fortsætter Ellen Friis selv performance lecturen Ida Bruns attituder. Og den handler ikke kun om de klassiske dyder og dannelse, som ifølge Schiller skulle styrke borgeren i samfundet og skabe den gode kunst og det gode demokrati, men lecturen handler også om samfundskagen. For hvordan kan man tro på kunsten og dannelsen, når samfundet alligevel går i stykker. Efter første verdenskrig havde mange kunstnere netop svært ved at tro på dannelsen og den klassiske kunst. Derfor opstod dadaismen som revolte.

Til sidst i Ida Bruns attituder deltager publikum også i et forkert, dadaistisk kunstværk. Vi synger: ”Europa har fødselsdag” og vifter med europæiske flag og trutter i nytårshorn, mens Henrik Vestergaard Friis står på et ben iført papirshat og -kappe. Vi får småkager serveret og bygger en stor flødeskumslagkage sammen midt på bordet.

Ida Bruns attituder ender muligvis i for meget slapstick, og måske er Dagmar Friis indledende præcise attituder lecturens bedste øjeblikke. Men selvfølgelig har performance lecturen en aktuel pointe med referencerne til Schillers klassiske dannelsesbegreb, kunstens potentialer og kagemetaforen. Lige fra Marie Antoinette og til vore dages Inger Støjbjerg har kagen symboliseret samfundet. Og hvem er det så, der skal have del i samfundskagen, spørges der humoristisk, velkomment og med en alvorlig tunge i kinden i  Ida Bruns attituder.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk