Nyd en dugfrisk dansk monolog
Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Jordens Søjler

Med Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Laus Høybye og mange flere
Romanforlæg: Ken Follett
Instruktion: Jacob Schjødt
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen
Musik: Lasse Aagaard
Tekst: Thomas Høg og Sune Svanekier
Af Rie Hammer

Ken Folletts begivenhedsstærke bestseller Jordens søjler som musical - jo hvorfor ikke?. Men den tidligere Reumert-nominerede trio Høg, Aagaard og Svanekier, der står bag succeserne Atlantis og Skammerens Datter, får ikke fundet et narrativt fokus der kan centrere de mange fortællinger. Og mens ord i massevis maner fortællingens dramatiske spænding i sænk, syner musikken hen, som et enslydende og udynamisk baggrundstæppe, der savner en bærende melodi og et dynamisk drive til at knytte universet sammen og etablere kontakt til publikum.

                      Vi er i England 1123 hvor befolkningen må overleve på bedste beskub mens adel og kirke kæmper om, at få bygget en borg kontra en katedral. Blandt pøblen hersker skæbnetro og spådomme, mens kirken spinder intriger og adelen myrder for deres tro. Fortællingen er noget nær umulig at gengive, men flettes sammen som et spind af intriger, kærlighed og drabelige udsagn. Det brede opbud af karakterer tæller blandt mange den adelige Aliena (Maria Lucia Heiberg Rosenberg) der må gå grueligt meget ondt igennem før hun får sin elskede jack (Laus Høybye)). En korrupt Biskop (Tomas Ambt Kofod)). Den familiegode tømmerfar-Tom (Kasper Leisner), en baby som bliver overladt til skæbnen i skoven, og Prior (Caspar Phillipson) der forsøger at samle de mange historier, bl.a. i rollen som fortæller.  

Der er mange historier at holde styr på og publikum skal skærpe ørerne, for de skal digte det meste selv. Her er ingen blod, katedral eller kropsnære tvekampe. Men derimod en knudret række recitationer om byggekamp, massemord og dengang hint og dat skete. Og historien har svært ved at fænge, for tekstens forfladigede ordlyd og tamme enderim punkterer dramaet, og tilfører flere steder fortællingen en ufrivillig komik der tager brodden af de drabelige udsagn.

                      Det store hold af sublimt syngende sangere og karakterstærke skuespillere forsvarer med imponerende energi projektet, men synes svigtet i den statuariske instruktion. Karakterernes primære projekt er at drive historien, hvilket fratager skuespillerne mulighed for at dyrke de dramatiske scener, som kunne fremkalde et følelsesmæssigt engagement i fortællingen og hos publikum. Der er få tiltag, fx da mor og søn mødes i fængslet i andet akt, men de momentvise glimt er ikke nok til at fastholde fascinationen.

                      Scenograf Astrid Lynge Ottosens minimalistiske S/H scenografi er et lyspunkt. Den æstetisk smukke og sparsomme scenografi former et mørkt ottekantet stjernegulv, der lidt hævet over gulvhøjde, etablere det univers som dramaet udspilles i. Gulvet er belyst i spindelvævshvide-felter, og udgør den spilleplade/net som indfanger karakterernes eksistentielle dilemma – de lever fastlåst som brikker i et magtspil, sat i scene af kirke og adel. Mens der svævende over det jordiske gulv-univers hænger et metal-net, der som de højere magters kræfter ender med at indfange dem alle. Den minimalistiske scenografi lader Gasværkets rå rum træde flot frem og er med til, at trække fortællingen ind i en rustik verden af råhed, og scenografien fortæller lang mere end ord i denne forestilling.

                      Så når Jordens Søjler ikke synker helt i grus, skyldes det engagementet fra det topprofessionelle skuespiller/sanger-cast, som i samspil med scenografen levere en flot oplevelse af smukke klange, fine karakterportrætter og et sanseligt spændende rum.  

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk