Amalie Olesen

Uddannelsen i Dramatisk Skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole sendte i juni måned et hold nye dramatikerne på gaden. Visionerne er store og energien enorm.
Teater1 er stolte over at kunne kan give et sommerligt smugkig ind til de enkelte dramatikeres stil og tanker i en række essayistiske tekster om de temaer, som aktuelt optager dem. Der kommer tre bølger af tekster henover sommeren med følgende temaer:
Fortællingens magt
Den Anden
Religion


God sommerlæsning.
Af: Amalie Olesen

Jeg tror på et religiøst teater.

Ofte har jeg raset over religion og al den krig, smerte og rædsel, den har bragt. Men jeg vil ikke fokusere på trosretningerne og deres forskelle, eller hvilke krige, der er startet hvordan. Jeg vil ikke deltage i en politisk debat om religion. Og jeg vil ikke rase over religiøse mennesker for jeg forstår dem godt. Jeg er på mange måder selv religiøs. Jeg kan bare ikke identificere mig med noget bestemt religiøst fællesskab. Behovet for religion har altid været der. Jeg er interesseret i, hvordan teatret kan være med til at ernære dette behov.

Teatret skal elske religionen for dens ritualer, ikke dens sandheder. Sandhed bør ikke bestræbes. Ritualer, derimod, er klart at foretrække, hvis man skal stjæle fra religion. Men der må opfindes nye ritualer. Ritualer renset for sandheder. Ritualer, der bærer dualismen i sig. Det er teatrets opgave at skabe disse sakrale rum, som tilskueren kan hælde sig selv i.

Jeg synes mange af de tidlige, ikkevestlige religioner er langt mere interessante at stjæle fra, fordi de ikke fokuserer på sandheder i samme grad som jeg oplever mange af de store religioner gør i dag. De urgamle religioner rummer i højere grad dualismen. Dengang var livet brutalt, så man turde ikke andet, end også at give djævlen samme opmærksomhed som man gav guden. Mange af guderne var endda selv hybrid mellem det gode og det onde. Der var i højere grad en accept af, at det onde fandtes, både udenfor og indeni en selv.

Vores levestandard i den vestlige del af verden er blevet så høj, at vi er blevet besat af idéen om det gode, det sande og perfekte i alle henseender. De såkaldt positive værdier opelskes så voldsomt, at vi glemmer djævlen. Vores bestialske natur undertrykkes, indtil bægeret flyder over og vold opstår i forskellige afskygninger.

Hvis vi forsager djævlen forsager vi os selv. Vi bliver nødt til at erkende det ondes eksistens, og ikke bare det onde som det, der slår folk ned på diskoteker eller som slår blodet rundt i terroristers kroppe, men det mørke der flyder som en uendelig å side om side med lyset i os hver især.

Der må opdyrkes ritualer, der behandler både mørket og lyset i os. Jeg synes teatret er et oplagt sted til disse ikkefavoriserende, rituelle oplevelser. Ritualerne skal facilitere en teatral proces, hvor tilskueren gennemgår en åndelig rejse.

 

Dramatiker: Amalie Olesen f. 1989

Har bl.a. skrevet:Tidsalder II (HAUT, Cph Stage) og De Rene Rum (premiere d. 23. Sept. Aarhus Teater) og co-writing projekt NordicDrama 2016 med Dramafronten. 

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk