Artikel / januar 2017

Performanceproces

Teater1 inviterer i hvert nummer en performancekunstner til at give et indblik i sit arbejde og sin praksis. I denne sæson vil den overordnede ramme for Performanceproces være lyd og handling. Her skriver Kristoffer Raasted bl.a. om sit nylige samarbejde med kunstneren Ragnhild May.
Af Kristoffer Raasted og Ragnhild May

Dagbogsnotat, 17/8 2016, Hornstull, Stockholm 

Kristoffer Raasted [K]: I min praksis er det vigtigt for mig at indgå i forskellige samarbejder med andre. I det sidste halve års tid har jeg fundet længere ind til, hvad jeg gør, når jeg performer alene, men dette ser jeg blot som et stærkere udgangspunkt for at indgå i forskellige samarbejder med andre. Lige nu er jeg i Stockholm for at indspille med Ragnhild May i det elektroniske musik-/lydstudie, der hedder EMS, Elektronmusik Studio, hvor Ragnhild har et residency, med henblik på at udgive en plade. I sidste uge performede vi på Mayhem med nogle nye instrumenter, Ragnhild har bygget ud af orgelpiber, og hvor jeg sang ind over, vokal uden tekst, hvor jeg mest ligger på lange toner, der blender ind i lydbilledet/frekvensområdet, som orgelpiberne dækker. I denne tekst vil jeg gerne invitere Ragnhild til at skrive med, da jeg føler, vi for tiden er i proces sammen, og det derfor giver mere mening at skrive en dagbogstekst sammen. 

Ragnhild May [R]: Udgangspunktet for en proces kan beskrives som instrumentbygningen. Jeg arbejder med fundne instrumenter, der dekonstrueres og modificeres, materialet er i en konstant bevægelse. 

I vores værk benytter vi os af lyd, der skabes af luft. Sang er også instrumentbygning, opbygning af stemmelæberne, lungekapacitet, kroppen er plastisk og fluktuerende. Luften er delt og flyder hele tiden ind og ud af vores/instrumenternes kroppe. 

19/8 2016 

R: Setup til pladen: modificerede orgelpiber, (hjemmebygget) mikrotonalt orgel, Buchla modular-synthesizer, stemme (fra 60 Hz). 

Kompositionen kredser om det meget lavfrekvente tonespektum (orgelpiber og basstemme) og de meget højfrekvente (det mikrotonale orgel). 

Orgelet er blevet betegnet som det første elektroniske musikinstrument, da luftpumperne i et orgel blev drevet af elektricitet. Jeg ser synthesizer som det nærmest beslægtede instrument til orgel. 

K: Lydene, jeg former i mundhulen, er y-lyde med varierende frekvenshøjder. Lydoptagelsen fungerer som en art performancedokumentation, men plademediet har også sin egen performativitet, der gør hver afspilning til noget andet og mere end en dokumentation af en performance. Ved at lytte materialet igennem får vi en klarere fornemmelse for kompositionen.  

21/8 2016  

K: De indsungne filer fungerer som samples, som skal mixes ind i lydbilledet sammen med orgelindspilningerne. En indspilning er altid en oversættelse, hvor der opstår noget nyt i afspilningsøjeblikket ud fra den situation, pladen afspilles i efter dens tilblivelse. Derved adskiller lytteoplevelsen, når man hører en indspilning, sig fra at høre en performance i rummet. Plademediets performativitet gør, at enhver afspilning vil være forskellig. Kompositionen tager form undervejs, som vi arbejder med materialet. 

27/8 2016, Nørrebro, København 

K: Vi skal performe i Svendborg i aften. Lydfilerne er færdige. Vi har talt om, at det vil være spændende at prøve kombinationen af en orgelpibe og min stemme i noget af performancens varighed. 

28/8 2016, Strib, Middelfart  

K: Der var en rigtig fin opmærksomhed under performancen og god respons efter i går. Det lød godt i rummet. Vi vil fremover prøve, at vokalen lægger sig i kvint og oktavafstand for at få et rigere overtonespektrum, men det fungerede også fint, at det blendede mere ind i lydbilledet i omtrent samme frekvensspektrum som de dybe orgelpiber. 

7/9 2016, Nørrebro, København 

R: Orgelpiberne er store instrumenter, der kan skilles ad og sættes sammen igen for at gøre det muligt at transportere dem rundt og performe forskellige steder. Kompositionen er bygget op omkring de forskellige toner, som piberne kan spille. At sætte instrumenterne op er at installere lyden i rummet, jeg vender lydhullerne ind mod væggen, for at lyden reflekteres der, og således anvendes rummet som instrument. Jeg afprøver forskellige positioner i rummet for at opbygge kompositionen. Hvert rum har sin akustiske særegenhed. Kunsthal Ved Siden Af i Svendborg ligger i en betonbygning, en tidligere industribygning på havneområdet. Kristoffers stemme var forstærket, og højtalerne var placeret i en diagonal mod hinanden. I opsætningen af lydkilderne forsøger vi at aktivere rummet og at skabe en aktiv lyttesituation for publikum, at skabe en bevidsthed om rummet, om det at lytte som en aktiv proces. Dvs. i modsætning til fx en traditionel sceneperformance, med frontale lydkilder. At rum reflekterer den akustiske lyd på forskellige måder, gør, at det ikke er muligt fuldstændig at gentage samme performance forskellige steder. 

Jeg anser instrumenter som havende skulpturelle kvaliteter, og omvendt alle materialer og objekter som havende akustiske kvaliteter. Der er altså en direkte forbindelse mellem skulptur, musik og performance. 

8/9 2016, Nørrebro, København 

K: Vi skal performe i Elias-kirken i morgen, inden vi rejser til Lissabon et halvt år. Vi skal igen lave en lydperformance for stemme og det mikrotonale orgel. Vi har nu i noget tid arbejdet i denne konstellation og med disse lyde. Vi gentager de samme handlinger (eller handlinger, der minder om) og lærer lydene bedre at kende. Arbejdet med improviseret lyd/performance betyder, at kompositionen er ny i hver kontekst, performancen bliver opført. Det gør dels, at det bliver ved med at være spændende for os, men også, at vi i højere grad kan arbejde med at finde ind i den stemning eller atmosfære, der er i det bestemte rum, vi performer i. Performance/optræden/lydfrembringelse flyder lidt sammen begrebsligt, og for mig er det, vi laver, egentlig også i dialog med happening-traditionen. Performancemediet er noget, der kan bygge bro mellem flere forskellige felter, såsom musik, billedkunst, komposition m.m. 

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk