Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Prisvinder

Teater1 bringer talerne, der begrunder vinderne af teaterjournalisternes tre priser, Teaterpokalen, Teaterkatten og Initiativprisen, som blev overrakt på Folketeatret torsdag d. 3. dec. 2015
Af Jakob Steen Olsen, teaterredaktør, Berlingske. Formand for Foreningen af Danske Teaterjournalister.

Maria Lucia Heiberg Rosenberg modtog Teaterpokalen 2015

 

Kære Maria Lucia Heiberg Rosenberg, kære allesammen

Da jeg ringede til Maria Lucia og fortalte  hende, at hun skulle sætte kryds i kalenderen den 3.

december, fordi hun skulle modtage Teaterpokalen, blev hun glad.

”Jeg troede da aldrig, jeg ville kunne få sådan en pris, ” sagde hun – og sigtede formodentlig  til den

fornemme  liste af frygtindgydende kolleger i  alvorlige roller, som også var at finde på

nomineringslisten. Kunne en musicalsanger virkelig løbe med æren? Man ser det for sig. En kvinde

alene i stuen. Tvivlen raser i hende. Lyset tændes. Musikken spiller:

 

Jeg håber

Så giv mig dog pokalen

De andre har slet ikke vokalen

Nå, de ender jo altid med at prise

Lars Mikkelsen og Tammi Øst og hend’ der Karen-Lise

 

Men det gjorde de ikke. Efter 82 år var det på tide, at en musicalskuespiller løb med den fornemme

gamle udmærkelse. Til lykke til Maria Lucia., til lykke til musicalen.

 

”Der er ikke nogen, der takker dig, hvis du står der på forscenen og mister stemmen”.

Sådan sagde Maria Lucia Heiberg Rosenberg engang til mig i et interview. Jeg havde spurgt til, hvilke

omkostninger det havde for hendes måde at indrette sin hverdag på, når hun om aftenen skulle spille

en stor musicalrolle på teatret.

Reglerne er mange. Som regel kommer  hun først i seng ved ettiden efter aftenens forestilling.

Vækkeuret bliver  indstillet på mindst otte timers søvn – gerne mere. Og så skal der helst ikke ske for

meget i løbet af dagen. Måske et enkelt møde, et enkelt interview. Så aftensmaden ved firetiden, og

skal tæppet gå 19.30 vil hun gerne være på teatret mindst halvanden time før, helst tidligere. Hilse på

kolleger, få  en fornemmelse af, at aftenens forestilling er en holdindsats, sidde foran spejlet og lægge 

sminken og langsomt nærme sig rollen og aftenens opgave.  Og så naturligvis varme stemmen op, så

hun ved, hun fra begyndelsen har det rigtige udgangspunkt. Den stemme, som hun for alt i verden ikke

må miste. Som får hende til at lukke vinduer, hvis der er optakt til træk. Som bevæger hende til at bede

folk om at lade være med at ryge i hendes nærhed.

Og hvad nu hvis den truede med at forsvinde i forbindelse med en forkølelse? Rådet er kontant:

”Hold kæft og sov. Skriv sedler.”

 

Noget, der alt sammen vidner om den enestående disciplin, som Maria Lucia Heiberg Rosenberg går til

sin metier med. Ikke noget med at tage chancer. Ikke noget med at snyde . Hvis hun påtager sig en

opgave, skal det være 100 procent. ”Jeg vil være det bedste, jeg ved, jeg kan være, ”siger den kvinde,

der forud for en stor opgave tager ekstra sanglektioner. ”Man bliver aldrig færdig med at lære. Man kan

altid blive stærkere.”

Og sådan har det været, siden danskerne første gang stiftede bekendtskab med den 19-årige Maria Lucia i 

TV2s sangdyst ”Popstars”.  Den første konkurrence, hvor seerne var med til at stemme om vinderen.

Hun vandt, blev landskendt og fik et hit. Man kan også sige det

på en anden måde, Maria Lucia:

 

Populær

Hold kæft, du var populær

Og så bare 19 år

Og et lækkert skår

Som alle var på fornavn med

En vinder med talent, du

Den andre har vi glemt nu – Hvem?

La La La La

Ja, du var populær

Men så ringede Det Ny Teater og ødelagde det hele. Som i en vaskeægte musical med en happy ending

havde man lagt mærke til den kønne pige med den flotte stemme.  Ville hun aflægge prøve til rollen

som Belle  i Disney-musicalen ”Beauty and the Beast”?

Hun sagde nej tak. Hun var jo på vej som popstjerne med en pladekontrakt i lommen.  Men så gav hun

alligevel efter og skrev et langt brev. Måtte hun ikke godt aflægge prøve alligevel? Det måtte hun. Fire

af slagsen. Så var rollen  hjemme. Hun havde givet efter for mavefornemmelsen, der første hende

tilbage til  den genre, hun var debuteret i som otte-årig  i ”Bugsy Malone” hjemme i Aarhus. Og  hvis krav

om holdindsats og disciplin hun havde lært at kende på de store  amatørmusicals  på Vilhelmsborg  som

både klosternovicen  “Frøken Nitouche” og  klosternovicen Maria i ”The Sound of Music”.  I regn og blæst.

Hun havde stået der.

Rollen som Belle fik hun naturligvis. Og hun har ikke set sig tilbage siden. Hun var og blev en

musical-pige. Man kan også sige det på en anden måde, Maria Lucia:

 

Hjem er hvor hjertet hviler

Det er så sandt hvert ord

 

I ”Beauty and the Beast” blev hun i 2005  musical-stjerne med et trylleslag.

 

Med en indtagende naturlig-unaturlighed, og et smil, der kunne  lyse hele Vesterbrogade op, var hun den

mest indtagende sukkerknald, man kunne forestille sig. Yndig, yndig, yndig, når det videbegærlige pigebarn

knugede sin bog til brystet og med blikket mod himlen sang de sødmefulde sange med klokkeklar røst.

Endnu mere bedårende, når kærligheden til  udyret  så  igennem pels og konventioner og valsede  mildt

beundrende rundt under stjernevrimlen.

”Alle piger under ti år, der ser Det Ny Teaters overvældende flotte udgave af Disney-musicalen

»Beauty and the Beast«, vil brændende ønske sig at være Maria Lucia Heiberg Rosenberg –

forestillingens Belle, der får Prinsen og det halve kongerige i en overdådig eventyrverden”, skrev en

anmelder nær Dem og tilføjede: ” Jeg er en mand på 37 – jeg vil også være Maria Lucia ”.

 

Ti år senere spillede hun så rollen igen. »Hvad som er sket, er sket i mig,« sang den kønne og kloge Belle .

Men ordene kunne også gælde Maria Lucia selv. I 2005 havde hun ungdommens selvfølgelige ynde. I

2014 var hun stadig et stykke indbydende Meissen-porcelæn i rollen. Men til gengæld var det tydeligt,

hvor meget Maria Lucia var vokset som sanger og ikke mindst som skuespiller, ja, hvorfor ikke bare sige

som menneske, der formåede at give denne Belle  et liv, en indre alvor, som var lige ved at gøre rollen

meget bedre, end den er. Som føjede  dimensioner til musicalen, løftede  hele oplevelsen af den.  Og

kort efter viste hun – nu nede på Sceneriet på Det Ny – hvor  meget, hun  var modnet som kunstner i

i kammermusicalen ”The Last 5 years”.

 

Mellem første og anden Belle var løbet hele den flotte  karriere med musicalroller over hele landet.

Maria i ”West Side  Story”, Florence i ”Chess”, Eponine i ”Les Misérables” for nu bare at nævne noget.

Med den umenneskeligt krævende rolle som den  grønne, misforståede heks i  musical-forhistorien til 

på ”The Wizard of Oz”, “Wicked” – også på Det Ny Teater - som en foreløbig  kulmination

på det hele. Hun mere end bestod den store eksamen. De svulmende, krævende ballader i Stephen

Schwartz' lidt hitløse partitur gjorde hun til en tour de force i musicalbeherskelse. Hun fik fortjent en

Reumert som Årets Sanger i 2014.

Efter den triumf var det lige før, man ønskede sig, at nogen ville inddrage hendes pas. Man kunne

også sige det på en anden måde, Maria Lucia:

 

Tænk hvis du tog til Amerika

Du ku’ vær go’ i Amerika

Tænk, hvis de sa’ vi ka’ se vi ka’

Godt bruge dig, ja, vi ve’ vi ka

For hvad skulle vi så gøre herhjemme

Ingen mer’ musical på Det Ny

Ingen mer musical i den by

Hvad er det, den hedder, kom nu, ja ja

Provinsen et sted? Fredericia!

 

Heldigvis har vi fået lov til at beholde hende. Nils Bo Valbro ske lov og tak er hun blevet herhjemme.

 Maria Lucias historie er – også – historien om den danske musicals professionalisering.

Hun har udviklet sig til en alt besejrende, fabelagtigt dygtig stjerne i den genre, som samtidig også

har rykket sig. På en sådan måde, at den ikke længere bare kan negligeres eller sættes  til side under

henvisning til, at  den ikke skulle være en ligeså fuldgyldig teatervariant som de andre, såkaldt

”alvorlige” genrer.

Hvorfor skulle det ikke være ligeså fint at lade musikken og følelsen overmande en til den gode

musical? Hvorfor kan glæden ikke være noget, man kan ”tage med hjem”? Hvorfor er vi så

forhippede på, at kunst kun er noget værd, hvis den skal opleves med hjernen? At kunst kun er

noget, der bekræfter os i vores pessimisme, vores forestilling om livet som et gennemgående halvtrist

sted at være?

Ikke mindst takket være institutioner som Det Ny Teater og Fredericia Teater er musicalen blevet

voksen i Danmark. Med Maria Lucia som genrens ypperste eksponent. 

Eller sagt på en anden måde: Musical er også kunst. Publikum vidste det godt i forvejen, nu har  selv

anmelderne fundet ud af.

Og det ved Maria Lucia:

”Musical kan  noget særligt, hvis du kan få musikken og karaktererne til sammen at bygge følelserne

op, uden at det bliver for kvalmt,” siger dagens hovedperson selv. ”Jeg kan godt forstå, at der er

nogen, der har det svært med musicals, men jeg kan ikke lide  dem, der siger, at de HADER musicals, for så

har de ikke set det rigtige – så har de ikke set det, der  virkelig får det til at ske.”

Og det, der virkelig får det til at ske kan man for tiden opleve på Det Ny Teater, hvor Maria Lucia om

ganske få timer igen står på scenen som Maria i publikumsfavoritten ”The Sound of Music”.

Maria Lucia er et kernesundt energibundt af en Maria, en dynamisk lille trold, der langsomt forvandler

sig til en voksen kvinde i takt med, at forelskelsen sniger sig ind på hende.

Spillet sejrsikkert, ligetil og uden dikkedarer med en sødme, der netop aldrig bliver klæg. Og med den

vidunderlige musicalstemme, der sender den ene efter den anden af Richard Rodgers smægtende

ballader og jubeloptimistiske, taktfaste slagsange lige derhen, hvor de skal være. Hun er smilet i øjet,

sangen på læben, melodien i hjertet. Hun kommer med glæden, hun kommer med musikken og tør

Jens Jacob Tychsens kaptajn von Trapps hjerte op. Ja, sammen giver de den gamle musical et liv og

en mening, som man aldrig før har set på en dansk scene. De får den til at handle om noget: Om at

vælge livet.

Og vi har valgt dig, Maria Lucia. Din sang er også sangen om pigen med guldstemmen, der blev en

kvinde – og kunstner  - gennem mødet med livet og musikken. Dit talent og din disciplin er gået hånd

i hånd og har ført dig frem til i dag. 

I Foreningen  af Danske Teaterjournalister har vi altid moret os med, at vi aldrig  nogensinde ville have råd

til at give dig Teaterpokalen, for når man skal indgravere noget i sølv, koster  hvert eneste bogstav ekstra.

Vi har sgu flottet os alligevel. Disse var ordene.

Men Man kan også sige det på en anden måde, Maria Lucia:

 

Hvilke ord fanger egentlig Maria?

Kan man da holde solskin i sin hånd?

 

Hjerteligt til lykke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk