Artikel / maj 2017

RAPPORTEN

Statens Kunstfond afsluttede i efteråret en proces med evaluering af landets 33 egnsteatre. Erfaringerne fra de mange evalueringer blev sammenfattet i en statusrapport, men hvad blev efterspillet? Teater1 har spurgt de to seneste evaluatorer, Lene Bak og Nicole Langkilde.
Af Rie Hammer

Hvordan oplever I, at evalueringe kommer egnsteatrene til gode?

”Formålet med evalueringerne af de enkelte teatre var først og fremmest at skabe et overblik, og synteserapporten har bevirket, at der nu for første gang i egnsteaterhistorien er en base at tage afsæt i for en åben diskussion og udvikling af den overordnede egnsteaterramme.” 

Hvilke konkrete konsekvenser har evalueringerne afstedkommet i praksis?

”Vi har set mange konkrete tiltag som direkte og indirekte konsekvens af evalueringerne af de enkelte teatre. Flere steder har der været afholdt fælles strategiseminarer mellem teatrets bestyrelse og kommunens kulturudvalg/ledelse. Et sted er der indledt dialog om etablering af et nyt teaterhus med en ny (mere central) lokalisering. Et andet sted har evalueringen medvirket til en kommunal bevilling til udbygning af teater og sal.

Andre steder har evalueringen ført til omdannelse af teatrets organisatoriske status eller omdannelse af bestyrelsen og et sted til en ny strategi for generationsskifte i teatrets ledelse. Et teater har opprioriteret og synliggjort deres særlige scenekunstneriske (og scenografiske) profil med positive resultater på flere niveauer. Mange af teatrene har endvidere opprioriteret/fornyet deres måde at arbejde med pr og synliggørelse i forlængelse af evalueringerne.”

Hvad så I som den største udfordring ved at lave evalueringerne?

”Når det gælder evaluering af de enkelte teatre, var der en stor indledende udfordring i at udvikle en indholdsmæssig form og proces, en fremgangsmåde i forhold til at komme hele vejen rundt om teatret. Vi havde en ambition om at lave en metodik, der gjorde det muligt at lægge rapporterne/teatrene ved siden af hinanden og skabe en sammenlignelighed – med stor respekt for det enkelte teaters unikhed. Ligeledes ville vi:

1: bringe teater og kommune tættere sammen i ligeværdig dialog og samarbejde 

2: fremkomme med klare, konkrete konklusioner og anbefalinger, som kunne bruges direkte af de forskellige parter.

Når det gælder den sammenfattende rapport, baseret på evalueringerne af samtlige 33 egnsteatre, var udfordringen at løfte os og se det samlede egnsteaterlandskab med de styrker og svagheder, udfordringer og muligheder, der er. Vi gik meget direkte til værks og forholdt os i vores analysearbejde konkret til de enkelte teatre og evalueringerne af dem – samtidig med at vi i afrapporteringen forsøgte at løfte blikket og se overordnede sammenhænge. Vi havde i øvrigt fået et benspænd, der hed 10-12 sider. Rapporten endte på 15.”

I rapporten er I både virksomhedsundersøgende evaluator og kunstnerisk dommer i form af anmelderi – hvilke udfordringer har det afstedkommet? 

”Ja, det er rigtigt, at vi lavede en 360 graders evaluering. Det indebar en analyse af både kunsten og virksomheden. Det er jo DET, teater er. Kunst og virksomhed. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst valgte – på åbent udbud – to evaluatorer, som dels var scenekunstfagligt funderede, dels havde erfaring inden for organisation og virksomhedsdrift knyttet til helt andre sektorer. Det var et bevidst valg fra udvalget, og det har de løbende betonet var vigtigt.

Det forstod vi nok ikke vigtigheden af i starten. Men det lærte vi undervejs at anerkende. Vi kan se, at vores bredere vifte af erfaringer og kompetencer har medvirket til at udvikle måden at evaluere de enkelte teatre på.”

Hvordan oplever I, de danske egnsteatre har det netop nu, hvor rapporten er kommet lidt på afstand?      

”Generelt er der høj professionel faglighed. Desuden er det ganske flot, at der siden 2010 har været en publikumsstigning på 14-15 % på egnsteatrene i forhold til de små storbyteatre, hvor der er et fald på 17 %. Så det overordnede billede er, at egnsteatrene er kompetente og professionelle og lykkes med nogle gode ting i et lokalt miljø. Staten får meget professionelt teater for pengene helt ude i de fjerneste kroge af landet. Det er ganske imponerende og en dansk teaterkultur, vi kan være stolte af.

Men flere støttestrukturer gør, at spekulationen i teaterdrift og turnevirksomhed kommer til i for stort omfang at være styrende. For os at se vil det være hensigtsmæssigt med en diskussion af egnsteaterloven (= læs lovændring) og en diskussion af turnestøttestrukturen (= grundlæggende reform). Som det fungerer i dag, er rammerne for at drive egnsteater generelt set kontraproduktive: De teatre, der er både dygtige, nybrydende og kommercielt orienteret, bliver straffet. De holdes ’nede’ i en egnsteatertænkning, selv om de rent faktisk spiller en rolle ud over kommunegrænsen, incitamenterne for dem er at sælge forestillinger ude af landet m.v. De mindre dygtige, støttetænkende opererer i en maskine, hvor kommunen får, hvad den er lovet i kontrakten, men der sker måske ikke så meget udvikling.”

Hvis I skulle give et råd til kulturministeriet, hvordan skal en fremtidig evalueringsundersøgelse og rapport så udføres og udformes?

”I synteserapporten har vi anbefalet Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst en videreførelse af den metodik, som har været gennemført i de seneste tre år, og 18 evalueringer. Vi har stor respekt for, at pengene skal gå til scenekunsten. Men det er vores vurdering, at uvildige, tværfaglige evalueringer er værdifulde både for det enkelte teater og for scenekunstudviklingen mere overordnet, og at den metodik, vi har udviklet over de seneste tre år, er effektiv – også i forhold til eksterne evaluatorressourcer. Opgaven skal naturligvis i udbud hvert tredje til fjerde år.”

 

Hele rapporten kan læses på: www.kunst.dk

 

Lene Bakf. 1959

Har evalueret 12 egnsteatre 2013-16

Uddannet i Dramaturgi og Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet

Chefkonsulent og ass. partner i konsulentfirmaet Pluss Leadership

 

Nicole M. Langkildef. 1970

Har evalueret 6 egnsteatrene 2013-16

Uddannet i teatervidenskab, Københavns Universitet

Adm. Direktør Langkilde & Søn A/S

Tidl. dramachef Kaleidoskop/Camp X

 

 

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk