Nyd en dugfrisk dansk monolog
Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Saturday Night Fever

Holdet
SILAS HOLST / Tony Manero
AMALIE DOLLERUP / Stephanie Mangano
CHRISTINE ASTRID / Annette
BODIL JØRGENSEN / Flo Manero
ALLAN OLSEN / Frank Manero
CHRISTIAN TAFDRUP / Frank Manero Jr.
EMIL BIRK HARTMANN / Double J
TEIT SAMSØ / Joey
MATHIAS AUGUSTINE / Bobby C
ILANG LUMHOLT / Sanger
LINE KROGHOLM / Sangerinde
Samt stort ensemble og orkester.

KREATIVT HOLD

ANDERS LUNDORPH / Instruktør
TIM ZIMMERMANN / Koreograf
JOAKIM PEDERSEN / Kapelmester
MIKKEL RØNNOW / Kreativ Producer
JESPER WINGE LEISNER / Executive Producer
af Rie Hammer

Saturday Night Fever er et musikalsk festorgie af overfede pophits og knivskarpe disco–danse, der kæmper med at lande som en helhjertet feel-good–oplevelse.

Filmen fra 1977 skildrede et trøsteløst storbymiljø, hvis unge kæmpede for, at finde vej i en verden af svigt og moralsk fordærv, hvor lørdagens diskodans gav luft til lidt livsglæde. Musicalen har forsøgt at nedtone den barske stemning og i stedet fokuseret på festen, dansen og den eventyr-romantiske kærlighedshistorie mellem arbejderdrengen Tony Manero (Silas Holst) og sekretærpigen Stephanie Mangano (Amalie Dollerup) – og den del fungerer godt.

Musikken svinger røven ud af bukserne. Bee Gees geniale pophits groover suverænt med Joakim Pedersen som styrende kapelmester, og det overfede band og de stilsikre sangere lander musikken suverænt som rendyrket partyband.

De skarpskårne disco-koreografier er en sand nydelse. Ensemblet er godt, og Silas Holst er i særklasse suveræn med sin overbevisende charme og perfektionerede dansetrin­.  

Kærlighedsfortællingen fungerer overbevisende godt, og bæres varmhjertet i land af en charmerende og sødmefuld Amalie Dollerup der får rundet karakteren med psykologisk fylde, som giver en god kontrast til Silas Holst’s mere stiliserede James Dean-klonede Tony Mangano. De er et overbevisende par, og kærlighedscharmen går rent ind.

Der hvor konceptet knækker er i rammefortællingen – for hvor morsomt er det lige at overvære en dysfunktionel families undergang, et selvmord og en gruppevoldtægt udført af hovedpersonens bedste venner, og så endda på en fælles veninde?

Musicalen er solgt som en feel-good oplevelse for det brede publikum og der skal gerne grines.

Tonys forliste familie skildres derfor med et komisk tæft, og Bodil Jørgensen er sjov, når hun banker løs på Tonys arbejdsløse far (en noget anonym Allan Olsen) – men bag humoren ligger fortællingen om en familie i frit fald – hvilket jo er mindre morsomt.

Så er der vennen, der begår selvmord fordi Tony svigter. Vennen når dårligt nok at hoppe ud fra broen før næste scene forceres i gang, og gruppevoldtægten, bliver nærmest en parentes i scenen, da Tony, som en anden superhelt kommer susende ind fra højre, og med alvorstung mine beordrer akten afbrudt.

Men man glemmer jo ikke, bare fordi fortællingen skrider hurtigt videre, og handlingerne fremstår næsten endnu mere brutale ved ikke, at blive taget alvorligt – hvorfor så overhoved have dem med?  

Men så er der Silas Holst og Amalie Dolllerup, der i super–stylet topform fyrer op for den romantiske kærlighedsfortællingen og sammen med ensemblet får forestillingen til at lykkes som et festligt og velsvingende disco–nostalgi–show.

 

 

 

 

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk