Nyd en dugfrisk dansk monolog
Anmeldelse / december 2014

Sommerdrenge

Spilleperiode: 15 – 20. december 2014. Man-fredage kl. 20, lørdag kl. 17
Spillested: Gæstespil af Teater Tugt på Teatret ved Sorte Hest
Iscenesættelse: Nynne Roberta
Tekst: Rebecca Bach-Lauritsen
Dramatisering: Rosalinde Mynster
Scenografi og video: Simone Bartholin
Medvirkende: Simon Kongsted, Signe H. Sørensen og Rosalinde Mynster
Af Anne Liisberg

Teater Tugt, der er stiftet af instruktør Nynne Roberta Pedersen, dramatiker og skuespiller Rosalinde Mynster og scenograf Simone Bartholin, gæstespiller i denne kolde decemberuge Sommerdrenge på Teatret ved Sorte Hest. Forestillingen er Mynsters dramatisering af Rebecca Bach-Lauritsens anmelderroste punktroman af samme navn fra 2013, der i korte tekster og billeder udforsker den sommer, hvor de to veninder Anna og Kille går fra barn til ung/voksen. Bach-Lauritsens poetiske tekst er fint transformeret til en meget spilbar, mundret og samtidig flertydig tekst.

Anna (Mynster), Kille (Sørensen) og Killes barndomsven Fisker (Kongsted) holder sommerferie i den lille strandby, hvor de bor. Pigerne åbner forestillingen med det gentagne mantra: ”Vi venter”. Konkret venter de på sommerdrengene, altså unge badegæster, men mest af alt venter de på livet, på at folde sig ud som kvinder, på at blive noget andet end det, de er, på at ”komme langt væk herfra”, som Anna ofte udbryder. Anna er den almindelige teenager fra en kærlig familie. Hun synes ganske teenagenormalt, at alt skal være som i en film, og hun afprøver målbevidst sin seksualitet – eller som Kille siger: ”Anna putter alt i munden”. Kille er mere forbeholden, men dyrker dog villigt ”prøvekys” med Anna og giver den nørdede Fisker blowjobs. Fisker holder nok oprigtigt af Kille, men kurtiserer hende kikset med videnskabelige fakta og slibrige forslag. Kongsted giver den kejtede dreng en underdrejet charme, så vi forstår, hvorfor Kille bliver ved med at vende tilbage til ham. Kongsted klarer også rollerne som skiftende sommerdrenge ved at vende kasketten hhv. frem og tilbage.

Kille er på samme tid forestillingens antagonist og fortæller, der – uden at forlade sin rolle – kan beskrive sig selv og de andre i tredjeperson. Det fungerer overraskende godt og giver et mere nuanceret billede af hendes kamp med den genstridige krop og livet generelt. Kille er den lidt forsømte overklassepige, hvis forældre altid er på rejse. Mens Anna kaster sig på hovedet i det meste, er Kille mere usikker på sine egne lyster, hvilket nogle gange gør hende mere forsigtig, men andre gange får hende til at gøre ting, hun ikke har lyst til. Signe H. Sørensen spiller Kille fremragende med lige doser sødme, liv desperation og tristesse.

Scenen domineres af en stor gynge, der også af og til er Fiskers båd eller en livsfarlig knallert. Gyngens særlige clou er dog dens skuffer, der gemmer på alt det, man kan putte i munden - cigaretter, slik og pomfritter. Det tilbagevendende, nydelsesfulde gumleri giver nogle meget fine ordløse sekvenser, der knivskarpt indrammer den barnlige væren, som nu er ved at glide de tre af hænde. Den dominerende skærm på bagscenen er ikke helt vellykket. Den viser (ferie)billeder af sol, sommer, blomster og bier og ikke mindst unge mere eller mindre nøgne kroppe, der alene eller sammen glider sensuelt gennem vandet. Spørgsmålet er bare, om billederne tilfører fortællingen nuancer eller blot skærer pointerne ud i pap? Vi forstår godt, at Kille tiltrækkes af Anna uden at se dem nøgne sammen i vandet. Vi forstår godt, hvad der er på spil mellem de unge uden at skulle se blomster og bier sværme på skærmen.

Teksten er stærk i sig selv og leveres yderst medrivende i Robertas tempo- og stemningslydhøre iscenesættelse. Sommerdrenge indfanger både præcist og nuanceret det moment, hvor hormonerne trækker én rundt ved næsen. Det ene øjeblik vil man bare være de voksnes lille skat, det næste bunder man øl og kysser dybt. Det ene øjeblik skal venskabet vare evigt, ”Vi er vi”, som Anna og Kille besværger hinanden. Det næste kommer der en sommerdreng i vejen og skaber uro i relationerne. Alt i alt en sommervarm, morsom og vedkommende forestilling.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk