Driver teaterbranchen intern censur?
Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Stjerneensemble i Skuespilhuset – og hvad så?

Skuespilhuset har fået et nyt stjernespækket ensemble. Kunstnerne og chefen er ikke i tvivl om, at dette er en gevinst både for kvaliteten af det kunstneriske udtryk og for publikum. Men hvorfor skulle et ensemble gøre en forskel for publikums oplevelse? Fordi de ”får meget mere for pengene”, lyder det direkte svar fra skuespilchef Morten Kirkskov. I en samtale mellem ham, instruktør Elisa Kragerup og skuespiller Maria Rossing vil de afdække, hvad ensembleteater betyder for dem og for publikum.
Af Linnea Lorenzen Fabricius

Da Morten Kirkskov blev indsat som skuespilchef på Det Kongelige Teater i 2015, fulgte der også et kunstnerisk skift; den tidligere freelance struktur skulle nu erstattes af et ensemble bestående af tyve skuespillere som skulle varetage hovedparten af repertoirets roller over en toårig periode. At de samme skuespillere dukker op igen og igen, mener Morten Kirkskov har en klar fordel for publikum;

”Jeg tror publikum her har en mulighed for at forelske sig i forskellige udgaver af de samme skuespillere. Og dermed bliver det jo skuespilleren man vil se, for; hvad byder hun nu på? Så at man så ser nogen fylde rigtig meget i en forestilling, og i næste forestilling er vedkommende meget mere trukket tilbage, men måske på scenen hele tiden. Ud over at man forhåbentlig vil elske at følge med i hvad de enkelte skuespillere kommer med i sammenhæng, så tror jeg også, at det i fortællingerne skaber nogle flere identifikationspunkter. Sådan er det jo også i denne forestilling. Man behøver ikke identificere sig med hovedpersonen, man kan kaste sin sympati eller sin vinkel ind i stykket fra nogle flere sider. Det kan man fordi det er et ensemble, som står og er så aktive og levende. Og er nogle projektionsmuligheder til at forstå den større sammenhæng; at det ikke bare bliver en intim familiehistorie, men en samfunds- eller verdenshistorie.”

Elisa Kragerup mener, at ensemblet giver mulighed for at fortælle publikum en historie som skaber en følelse af noget større:

Selv når der står tre skuespillere på en scene, er de en del af det her ensemble, og den fortælling som det her hus, som Skuespillet er, gerne vil fortælle publikum. Jeg længes selv mod det at være en del af noget, hvor vi sammen skaber noget større. Det er jo sådan et hus, hvor vi arbejder sammen over længere tid. Det er jo her vi kan det.”

Noget helt særligt – hver gang

I den skabende proces giver ensembleteater selvsagt en større tryghed for de medvirkende skuespillere. Maria Rossing mener, at denne måde at skabe teater på, giver en større frihed, som også publikum kommer til at drage nytte af.

”Vi får mulighed for at skabe en struktur på stedet, som muliggør, at det, vi kommer til at lave med hinanden, er noget der er vokset ud af os. Og ikke at man aflæser, hvad der er brug for derude. Så man har den løbende samtale med hinanden.

Som medlem af ensemblet er man også villig til at gå langt, hvis man til gengæld får chancen for aldrig at gøre noget ”i al almindelighed”. Det håber jeg at man kommer til at opleve her i huset, at det aldrig skal bare løses, men at det skal være noget helt særligt hver gang.”

Vi er mælkevejen!

Det Kongelige Teater bryster sig af at ville skabe ”det ypperste” inden for scenekunsten, og disse tre kunstnere er enige om, hvordan dette opnås. Elisa Kragerup er vant til denne arbejdsform og ved, hvad hun synes er gevinsten;

Jeg elsker at kigge på skuespillere der er fantastisk virtuose skuespillere, men for mig er teatret størst når man siger, det er ensemblet der er virtuost sammen. Jeg vil se det der samspil som kan blive virtuost. Så er det jo fantastisk, at der er præstationer man kan blive ekstra rørt af, eller som kan være ekstra fantastiske, men det jeg bliver høj af, det er når jeg ser et hold der oppe der er trænet som et fantastisk band er; altså, nu lytter vi så godt til hinanden, så man behøver ikke tænke, man gør bare. Som en organisme der trækker vejret sammen. At opnå den der virtuositet sammen. At der ikke bare står én stjerneskuespiller og lyser alene.

Maria Rossing tilslutter sig denne holdning;

Det dummeste er det der: ”Stjerner er noget der lyser i mørket”. Fordi det er alt det modsatte, altså… Vi er mælkevejen! Man er her ikke for at fyre sig selv af, sådan har jeg det i hvert fald. Jeg er her, fordi jeg har lyst til at gøre noget sammen med andre. Og gøre noget som forhåbentlig føles større end mig selv.”

Det stærke ensemble

De tyve skuespillere som pt. er ansat i Skuespilhuset dækker bredt, aldersmæssigt og er kønsmæssigt ligeligt fordelt. Morten Kirkskov uddyber fordelen ved det valgte ensemble;

”Man må ikke glemme, at det stærke ensemble består af stærke individer. Jo mere forskellig man er, desto stærkere et ensemble. Det handler ikke om ensretning. Det er én størrelse, men den størrelse skulle gerne rumme en hel masse forskellige måder at være til stede i verden og på en scene.”

Elisa Kragerup tilføjer, at dette ikke kun gælder på scenen, men at det er noget der også rækker ud i salen;

Vi er jo mennesker af den samme tid, men vi er jo også vildt forskellige steder i vores liv og repræsenterer ret bredt. Hvis man kan finde noget, som alle bliver tændte på og synes er vigtigt at fortælle, er der en sandsynlighed for, at det også berører omverden”

Meget mere for pengene

Men hvad er det publikum får med det nye ensemble som de ikke fik før? Morten Kirkskov besvarer dette gennem en kombination af chef- og kunstnerbriller;

”Jeg synes med den form for teater, vi laver lige nu, og som vi gerne vil lave mere af, får publikum meget mere for pengene. Der er hele tiden andre oplevelser end de du umiddelbart ser, nogle andre historier, som supplerer hovedhistorien. Og der er hele tiden mulighed for at se ensemblet i en anden sammenhæng lige om lidt. Der er muligheden for, at vi kommer ind i teatret og identificerer os med noget som vi ikke troede vi kendte. Og man kan ikke producere det godt nok, hvis ikke man har et ensemble. Der er noget mere at komme efter.”

FAKTA

Det faste ensemble består af 10 kvinder og 10 mænd. Ensemblet 2016/2017 er:

Kirsten Olesen, Karen-Lise Mynster, Tammi Øst, Maria Rossing, Danica Curcic, Johanne Louise Schmidt, Stine Schrøder, Marie Dalsgaard, Lila Nobel, Sicilia Gadborg

Henning Jensen, Søren Sætter-Lassen, Jens Jørn Spottag, Peter Plaugborg, Peter Christoffersen, Mads Rømer Brolin-Tani, Esben Dalgaard, Simon Bennebjerg, Thomas Hwan, Rasmus Fruergaard.

Linnea Lorenzen Fabricius er pt. dramaturgassistent i Skuespilhuset som led i sin uddannelse på kandidatuddannelsen i Teater- og Performancestudier og har desuden en bachelorgrad fra Dramaturgi i Aarhus. 

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk