Anmeldelse / marts 2016

STØV

Spilleperiode: 10-30. marts 2016. Hverdage kl. 20, lørdage kl. 17, der spilles ikke på alle datoer
Spillested: Marienlyst Slot, Helsingør
Arrangør: Helsingør Teater
Producent: Sew Flunk Fury Wit
Instruktør: Jesper Pedersen
Sangtekst: Neill Cardinal Furio
Komponist: Peter Kohlmetz Møller
Scenograf: Kristian Knudsen
Kostumer: Lise Klitten
Dukkedesign: Svend E. Kristensen
Lysdesign: Mikkel Jensen
Medvirkende: Svend E. Kristensen, Nina Sveistrup Clausen

Af Anne Liisberg

Vi ledes op ad trappen gennem det let forfaldne Marienlyst Slot og stemmes således stemningsmæssigt til den musikdramatiske dukke-dystopi STØV, der i et særdeles vellykket æstetisk mix af sfærisk soundscape, opera og dukketeater fabulerer gribende over en verden efter katastrofen.

I det lille sceneområde fyldt med skramlede kar, jord og plastic rager en høj stol op og fra den blander en stadigt kraftigere stemme sig med åbningens morgengrymusik. Månen (Clausen) synger ud over det øde landskab, hvor en herrestemme i et Leonard Cohen-agtigt sangforedrag siden tager over og materialiserer sig som Skyggen (Kristensen). Månen – et lys, der reflekterer lys, men ikke lyser selv - og Skyggen – en visuel figur uden masse skabt af lys – guider os i dette undergangsunivers uden lys, uden håb, men ikke uden menneskelig varme og enkelte strejf af glæde.

Vi er i universet én dag markeret af 3 radiotransmissioner morgen, middag og aften, der sætter den eksplicitte katastroferamme. At tiden er relativ antydes i Skyggen og Månens mimen af sidste transmission – de har hørt den før, de vil høre den igen -, der yderligere fremhæves i deres fælles genkommende remse: ”What happened here will happen there. What happened happens everywhere. What happened then has happened now. What happened happens anyhow”, og deres også gentagne bagvendte hilsen “Good Evening. Good Afternoon. Good Morning”. Tid og rum er ophævet her, hvor radiostemmen trods sine absurde og ubrugelige overlevelsesråd er den eneste rest af fortidens struktur.

I det opløste rum bevæger en række skæbner sig rundt. Den lille søn og moren, der er blevet borte fra hinanden. Præsten, Soldaten, Skønheden og Sælgeren, der er mærket på hver sin måde af katastrofen og alle er dukker, der bringes til live i Kristensens kyndige arme. Dukkerne er fantastisk udført, de er i menneskestørrelse, men alle amputerede fra morens søgende blindhed til soldaten uden underkrop, der på underarmene fortabt trækker sig gennem skraldebunkerne og sælgeren, der rasende dansende vil bytte sit øje for et par briller, sin hals for et slips – her er i sandhed dømt ophørsudsalg. På de maltrakterede dukkekroppe sidder næsten skræmmende livagtige ansigter, der udtryksfuldt formidler følelser fra dæmoni over frygt til nysgerrighed og længsel.

Furio og Møllers sangunivers rammer lige i hjertet med en kraftfuld og samtidig skrøbelig poesi. Sangene trækker os fra danserytmer til vuggeviser, mens de sammen med dukkerne skaber et eget univers, en dragende syntese af ord og ordløs sanselighed, af kraft og poesi, af skønhed og forfald. Clausens stemme løfter os ud af denne verden, når hun sætter trumf på operavokalen, men sniger sig næsten mere ind vores kroppe med den resignerede Comfort om den misbrugte Skønhed og særligt i Morens dårende smukke og tårefremkaldende slutsang med omkvædet ”Today may be a nigtmare, but tomorrow may be darker still”.

Universet er sort, men æstetikken lyser i STØV, en helstøbt, stram og generøs fantasi over det mareridt, der både konkret og abstrakt altid lurer i en verden, der har midlerne til at skabe sin egen undergang. STØVs hybrid er helt særlig og forløses som et uendelig meget mere interessant stykke musikdramatik end de stadig dominerende teaterkoncerter.

Få en smagsprøve på forestillingen her og skynd jer derefter til Helsingør 

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk