|
|
|
Af Rikke Rottensten
Rent kulturelt går Danmark ikke til hverken Kongeåen, Ejderen eller noget som helst sted udenfor Christiansborgs Slotsplads længere. Det sidste års kulturpolitik har været ekstremt hårdt overfor mindre teaterproducenter og alt teater udenfor de store byer – og lige nu tyder det meste kun på, at det bliver værre
Undskyld er det liberal, regeringen siger, den er? Eller er der noget med, at den underspiller det, fordi vælgerne ikke er så glade for ordet. I så fald er det lykkedes over al forventning med dén branding, når det gælder teaterområdet.
For helt sikkert – hvis man ser rent papirmæssigt på det, og papir er jo taknemmeligt – kan kulturministeren med departementfølge sagtens komme og sige, at regeringen netop har decentraliseret kulturpolitikken og givet kommunerne og deres borgere den selvbestemmelse, der helt klart er den bedste. For pengene ligger bedst ude hos dem, der har fornøjelsen i det daglige, udenom unødige politiske smagsdommere.
Men minister med følge ved inderst inde godt, at det er en lemfærdig sminkning af sandheden. For kommunerne har simpelthen ikke har en rød reje ekstra at lægge til hverken kultur eller alt det andet, de i højere og højere grad selv skal varetage. De får lov at bestemme, vælge selv, men de skal også selv ud af at finde pengene uden at hæve skatterne selvfølgelig! Med andre ord: de får reelt lov til selv at lukke kulturlivet, så staten slipper.
 - Vendsyssel Teater har haft stor landsdækkende succes med ”Prinsesserne”. Publikum er strømmet til ikke bare i Hjørring, men også i Gladsaxe, Odense og Århus – så nu bliver den sat op for tredje gang. Forhåbentlig overlever Vendsyssel Teater, den dag den lige nu økonomisk hårdt ramte Hjørring Kommune skal lægge mindst 12% ekstra i bevilling til teatret. (foto: Vendsyssel Teater)
På den måde har regeringen fået indført den mest markante centralisering, teaterlivet i årtier har oplevet.
For med fem fyrtårne, der som de eneste modtager direkte tilskud fra staten uden nogen smalle steder, og et vidtforgrenet, stort kulturliv, der kun modtager ganske få statslige tilskud og mestendels er lagt over til de trængte kommuner, kan selv en sproglig student fra 1985 regne sig frem til, at det kan man ikke – slet ikke når man ikke engang må låne af skattekronerne.
Allerede nu har Kommunernes Landsforening og Danske Regioner meldt ud, at kommunerne kommer på smalhals i 2009. For selv om regeringen mener, at der er plads til en vækst i det offentlige forbrug på 4, milliarder, så kan både KL og Danske Regioner i samme åndedrag fortælle, at hver øre med undtagelse af sølle 200 millioner er øremærkede til blandt andet ældrepleje, globaliseringspuljer og andet uomtvisteligt vigtigt.
Så er det, at 500.000 kroner ekstra til et egnsteater efter den nye rammestyring ikke bare er et greb i cigarkassen, for den er også tom.
Og i landets største kommune har man lige nu et glimrende, skræmmende eksempel på, hvad der kan ske, når en kommunes borgmester har sin helt egen dagsorden og i markeringen af sig selv og sine mærkesager går i krig med staten på netop kulturområdet. Så er det, at nogen af landets bedste og mest vigtige teatre lige pludselig er på kanten af lukning. Og man kan være rasende på kommunen over det, men et eller andet sted må man jo også bare acceptere, at det de gør er at prioritere. Selv om det ikke er det, de erkender – de omskriver de samme fakta som regeringen gør, og påstår, de bruger mere end nogensinde på kultur. Desværre er det bare langt mindre end de andre tre andre store byer.
 - Holbæk Teater har lige modtaget en Reumert for forestillingen ”Gidsel”, som har været en enorm succes for teatret. Med god grund. Men ifølge Proscenium er Holbæk Teater blandt dem som vil blive snarligt ramt af besparelsen på egnsteaterområdet. (Foto: Holbæk Teater)
Den gamle udmelding om at styrke provinsen, at decentralisere tingene, har udviklet sig til en floskel. Slet og ret.
Som formanden for Kulturudvalget i Holstebro, H.C. Østerby sagde til aviserne i midten af maj, så skal de ud og finde 623.000 ekstra til Odin Teatret med kun 38 % refusion på egnsteaterområdet fremover. Det har de tænkt sig at kæmpe for, for Odin Teatret er et af de væsentligste flagskibe ikke bare for Holstebro, men hele landet.
- Odin Teatret er et flagskib indenfor teatrets verden, som turnerer mere i udlandet end Det Kongelige Teater. Derfor skal vi også finde de penge, der kan sikre, at teatret fortsætter på samme høje niveau. Men i værste fald risikerer vi, at det udløser besparelser inden for andre kommunale områder, som H.C. Østerby udtalte til blandt Frederiksborg Amts Avis.
- Og det passer alt sammen meget skidt sammen med kulturministerens flotte ord om at sikre borgerne i provinsen adgang til store kulturelle oplevelser.
 - Sjovt nok så elsker vi historierne om livet udenfor København. Det oplevede FÅR302 endnu engang og måske allermest, da de spillede ”Klumpfisken”. Så publikum ved godt, der er en verden udenfor Valby Bakke – og at den er interessant. (Foto: Henrik Steenberg/FÅR302)
Det har H.C. Østerby helt ret i.
Men centraliseringen slår ikke desto mindre tydeligt igennem overalt, også i det mere skjulte, og med hjælp fra partier udenfor regeringen også.
For ser man i aftalen om Det Kongelige Teater som alle Folketingets partier bakkede op om, så vil man se, at der her står, at teatret skal sørge for at skolebørn får adgang til teatret. Det skal turnere ja, men det skal også til at bringe publikum ind selv.
På dialogmødet med Scenekunstudvalget på Børneteaterfestivalen i april var dét punkt et, der gav rynker i panden hos mange sammen med den kommende rammestyring af egnsteatrene. Begge dele rammer nemlig de internationalt kendte og respekterede børneteatre hårdt.
Det er selvfølgelig politisk snusfornuft, at man gerne vil have noget for sine statslige midler. Derfor skal der også stilles krav til Det Kongelige Teater. Men lige netop dette krav munder ud i en ekstrem og fatal konkurrenceforvridning for de som regel meget dygtigere og bedre børneteatre på hele Sjælland. For efter sigende kan Det Kongelige Teater, takket være også skattekronerne fra de teaterfolk, der måske bliver arbejdsløse fremover, hente og bringe og tvinge børn helt fra Nykøbing Falster til København for kun 70 kroner inklusiv transport. Vis mig det børneteater, der kan stikke den. Og vis mig den skole, der har råd til at vælge det fra, for at give mere for bedre teater. Hvis der nu kun er en brøkdel af 200 millioner kroner i kommunekassen til at løfte skolerne i 2009.
Og tallene taler jo deres tydelige sprog om, at publikum ikke rigtig at sig selv opsøger Det Kongelige Teater. Hvor de økonomisk pressede egnsteatre og små storbyteatre oplever en stigende publikumstilgang, så kan Det Kongelige Teater helt modsat for andet år i træk melde om publikumsnedgang på mellem 6 og 10 %. End ikke et nyt Skuespilhus har været i stand til at trække folk til. Antallet af abonnenter er for andet år i træk faldet. Alligevel får teatret astronomiske summer i støtte, og det er kun steget, proportionelt med, hvordan den er faldet til konkurrenterne.
Politikerne ved det jo godt – at Det Kongelige Teater reelt er et problem i det her land. Ikke ud fra en debat om nationalkultur, men slet og ret ud fra en bare nogenlunde sund markedsbetragtning. De burde faktisk slet ikke have haft et nyt Skuespilhus, taget i betragtning at der ikke er publikummer til det. Men Det Kongelige Teater ligger i København, det er her de ind imellem dukker op, når der er noget, og det er det teater, de kender.
Men når teatrets nye direktør er den der bliver indkaldt som kulturens kritiske repræsentant til at kommentere Københavns Kommunes manglende investeringer i kulturen, og han står og siger, at det hvis de fjernede tilskuddet på fulde 40 millioner kroner til Operaen, ville det betyde lukning af en af scenerne, så er det svært ikke hjemme i sofaen at svare ham med et: ”Ja og?” Rundt om ham er der 11 små teatre, der er ved at lukke på grund af manglende 3 millioner kroner! 11 teatre som modsat Opera, Skuespilhus og Gammel Scene har rigeligt med publikum.
 - Skolebørn skal fra næste år kunne komme i Det Kongelige Teater for faktisk ingen penge. Det har politikerne bestemt. Har de forstået, hvor konkurrenceforvridende det er for børneteatrene på hele Sjælland? Men måske er det den eneste måde Det Kgl. kan sælge deres ikke særligt roste familieforestillinger, som nu ”Brødrene Løvehjerte”, på? (Foto: Natasja Rydvald/DKT)
Ingen politikere i dette land vil nogensinde lukke Det Kongelige Teater. Det er cirka det eneste teater, der er helt absolut fredet. Især nu hvor det er belønnet med flere huse til det publikum, der stadig nøjes med at gå tur rundt om Operaen og Skuespilhuset, frem for at gå ind.
Og med en rektor Ritt i den Røde Skole, der udtaler at folk jo alligevel helst vil bo i de store byer, og dermed ikke ser grund til at ofte ekstra ressourcer på byerne udenom, er der måske ikke engang hjælp og håb af hente i andre politikere på posterne?
For bevægelsen er jo den samme på alle fronter – hvis man har valgt at bo udenfor Valby Bakke og ringvejene, er man selv ude om det. Så må man køre langt efter: posten, fordi posthuset er lukket og postbudet nedlagt, efter dagligvarer fordi købmanden røg ved samme lejlighed, efter læge og hospital fordi det er specialiseret i lægehuse og store enheder. Mekaniseringen og automatikken har sat ind, og ja – på sigt koster det også byer livet.
Så meget desto mere grund til at investere i kulturen for de i forvejen hårdt trængte borgmestre. For som lederen af Limfjordsteatret, Gitta Malling engang argumenterede overfor kommunen, så er det fint at bruge masser af penge på plejehjem til fru Jensen, men hvis ikke man også bruger penge på teater, så bliver fru Jensen ikke længe nok i byen til at komme på den funklende fine plejehjem. Så er hun forlængst flyttet hen, hvor der sker noget.
|
|
