|
|
|
Af Henrik Flygare og Jan Middelbo Outzen, Danmarks Teaterforeninger
- en mini-guide og opslagsbog til alle de politikere, branchefolk og embedsmænd, der i de næste mange måneder skal være med til at skrue et nyt teaterlovsforslag sammen.
Publikummer
Nogen der mere eller mindre frivilligt kommer og ser på, mens kunsten og kunstnerne udfolder sig på scenen. De er kendetegnet ved at være levende mennesker. Der er sågar rapporter om, at de ved forskellige lejligheder både er hørt grine og græde. Det hænder også, at nogen af dem er gået før tiden. Visse steder hos kunstnerne anses de for forholdsvis uvæsentlige. Hos flere mener man dog, at de har en vis funktion. Hos de fleste mener man endog, at de er ganske nødvendige. Der er oven i købet dem, der mener, at ”uden et publikum intet teater”.
Kulturministeriet
Et statsligt organ der tidligere til gavn for borgerne førte aktiv kulturpolitik, også for den del af kulturen, der ikke er sport. Det anses nu mere for et organ, der har til hovedformål at føre finansministerens beskæringspolitik ud i livet.
Ministeriet er kendetegnet ved løbende at skifte de forskellige politikområders sagsbehandlere ud, når de har lært deres område at kende. Med det resultat at man får nye friske kræfter, der kan se med helt friske og uerfarne øjne på dette komplicerede område.
 - Er teaterforeningernes publikum sådan nogle blåhårede rollatorracere, der kun gider klappe i takt, når den tyrolske sommersol skinner på Den hvide Hest? Hvis, så er muligheden der til efteråret, når Odense Teater og Folketeatret.dk turnerer med ”Sommer i Tyrol” med blandt andre Claus Riis Østergaard, Betty Glosted og Arne Lundemann. (Foto: Odense Teater)
Provinsen
Er den del af landet, hvor ¾ af befolkningen bor, og hvor ca. 1/10 af tilskuddet går hen. Ordet provinsen udtales med en let vrængen og en samtidig bevægelse af hovedet - horisontalt. Provinsen er desuden en administrativ betegnelse, og provinsen styres af:
 - Moderne dans har teaterforeningerne også vist de senere år, som her [Wego*]. Farvel til myte om, at teaterforeningerne kun vil have let underholdning. (Foto: Thomas Petri)
Kommunerne
Et decentralt politisk organ, der uden at bede om det af regeringen og kulturministeren, har fået foræret en masse spændende og ufinansierede opgaver inden for kulturlivet. Det gælder fortrinsvis overtagelsen af støtteforpligtelsen af det lokale teaterliv. Det forlyder, at visse kommuner har lavet en decideret handlingsplan for bevarelsen af det lokale teaterliv i form af teaterforeninger, egnsteatre og andre arrangører. I erkendelse af opgavens omfang har man i andre kommuner valgt at skære al kulturstøtte bort eller har vedligeholdt sit tidligere støtteniveau. De fleste kommuner er kendetegnet ved god vilje. Men man har ikke kun her overtaget statens opgaver, men ofte også metoden med at udskifte medarbejdere, før de blev for kompetente. Visse kommuner har dog udvist en noget rebelsk adfærd og har uden at spørge gjort noget visionært. Onde tunger påstår, at disse rebelske tanker bliver godt modtaget i den gruppe, der hedder ”publikum”.
Danmarks Teaterforeninger
En gruppe på 65 lokale bestyrelser, der uafhængigt af strømninger og både statslig og kommunal modvilje på frivillig basis, har udført en opgave med at trække professionelt kvalitetsteater til lokalområdet. Disse teaterforeninger har gennem ca. 60 år endog formået at sælge rundt regnet 400.000 teaterbilletter om året til al slags scenekunst. Undersøgelser tyder endog på, at disse teaterforeninger er langt den billigste måde at formidle teater på. Det skulle således i offentligt tilskud koste 50 kr. at formidle én billet i et kommunalt kulturhus, 30 kr. i et kommunalt egnsteater, men kun 10 kr. i en privat teaterforening. Det er gennem årene lykkedes at få dysset disse - for de kommunale og statslige kulturbudgetter ødelæggende argumenter ned således, at teaterforeningerne stadig kan modtage deres tilskud, som ikke er reguleret i 20 år. Gudskelov har både teatre, kulturhuse og spillesteder i samme periode fået deres tilskud pristalsreguleret, så der stadig produceres teater af både den ene og den anden slags og kvalitet. Det er heldigvis kun det frivillige, udgiftsneutrale formidlingsarbejde udført af behjertede teateraficionados, man har fundet det umagen værd at fastholde på samme stabile niveau.
Myter og forestillinger uden hold i virkeligheden
Myte 1 Teaterforeningers publikum er kun interesseret i lallende underholdnings- og morskabsteater.
Virkelighed: teaterforeningerne sælger små 400.000 billetter til alt af kvalitet inden for skuespil, ballet, moderne dans og opera, og er dermed den langt største operatør i provinsen.
Myte 2: Teaterforeningerne sørger ikke for udviklingen af scenekunsten.
Virkelighed: inden for de meget begrænsede og øremærkede midler, teaterforeningerne får via formidlingstilskuddet præsenteres der et stort repertoire, således at også de yngre generationer får lyst til at komme i teatret.
Myte 3: Teaterforeningerne er en lukket verden uden kontakt til det virkelige liv.
Virkelighed: Danmarks Teaterforeninger har som de eneste i hele feltet af scenekunstformidlere stædigt gennem årene forsøgt at etablere praktiske samarbejdsfora med kommuner, erhvervsliv, kulturhuse, egnsteatre og andre interessenter på området.
Læs mere på www.dk-teaterforeninger.dk
 - Men sjovt nok, så er Teater Vs noget mere eksperimenterende og hårdkogte ”Helmer Hardcore” med blandt andre Jens Jørn Spottag og Jesper Lohmann en af de rigtig stort sælgende turnéforestillinger til teaterforeningerne i næste sæson. Så måske sidder der et publikum udenfor netop V’s Valby og længes efter teater med substans? (foto: Teater V)
Scenekunst som investeringsobjekt
Noget man har haft stor succes med i udlandet for at tiltrække nyt publikum og finde nye samarbejdspartnere. Noget som man i teaterforeningerne i flere år har arbejdet seriøst med, da disse frivillige i deres hjertes renhed har fortolket den megen snak om sammenhængskraft fuldstændig på ordet og opsendt nogle projekter, der konsekvent har nægtet at benytte sig af kulturpolitikeres ellers foretrukne transport- og præsentationsform, varmluftballonen.
Formidlingstilskud
En ordning der blev indført, fordi den siddende regering ikke kunne leve med at skulle administrere en succesfuld ordning, der var indført under tidligere regeringer med amterne som partner. Med et ønske om liberalisering, forenkling og gennemsigtighed lykkedes det Kulturministeren ved en ihærdig indsats at skabe en ordning, der skulle tage over fra abonnementsordningen, og som skulle træde i kraft d. 1. januar 2007. I de 1½ år der er gået, er det lykkedes at gøre teateraktørernes arbejdsforhold så meget mere kompliceret, at man dels har legitimeret oprettelsen af Kunststyrelsen, og dels har gjort arbejdsforholdene i teaterforeningerne så umulige, at man kan være helt sikker på, at de ikke rokker sig ud af stedet. Det vil sikkert også blive betragtet som en gevinst, at man nu ikke har finansiering til at tiltrække nyt teaterpublikum, eller for den sags skyld arbejde med nye formidlings- og markedsføringsformer. En sidegevinst er det vel også, at en del teaterforeninger vil dø.
Samarbejde
En form for resultatorienteret aktivitet, der ikke i årevis har været comme-il-faut på teaterområdet. Men visse teaterforeninger er gået så vidt som til at kræve, at både kommune, erhvervsliv og teaterliv påtog sig et fælles ansvar for udviklingen af den lokale teaterplatform. I både ord og gerning.
Journalister
Nogen der sørger for, at borgerne får at vide, hvor der foregår sexede ting og sager. Ansatte i disse medier er eksperter på alt og derfor ikke eksperter på noget. Det anbefales at holde sig gode venner med dem, da de foreholdt deres manglende viden kan reagere ubalanceret og derfor nægte adgang til deres hellige spalter. Uhensigtsmæssig adfærd hos disse mennesker kan dog oftest dæmpes med god dansk frokostmad eller ganske almindelig bestikkelse i form af indrykning af annoncer som modydelse.
Blåskylninger med rollator
Fællesbetegnelse for en ældre del af publikum, der gennem et langt liv har sat den levende scenekunst og dens kvaliteter højt. Det er ofte den del af publikum, yngre teaterfolk giver skylden, når de ikke kan få deres produktioner afsat.
|
|
