Af Hanne Larsen
Drama som fag indeholder et stort dannelsespotentiale. Det er et faktum både skoler, lærere og teatre kan drage stor nytte af – hvis de ellers ville!
Vi har sikkert alle på et eller andet tidspunkt i løbet af vores skolegang stiftet bekendtskab med teater eller drama. Vi har måske set en forestilling sammen med vores klasse eller lavet en opsætning af et teaterstykke på vores skole. Selvom drama ikke findes i folkeskolen som obligatorisk fag, så har det alligevel en plads i elever såvel som læreres bevidsthed. Denne bevidsthed og interesse kan både skoler og teatre udnytte i højere grad, end det, som oftest, er tilfældet i dag.
Det sensitive og det rationelle barn
I arbejdet med ”teater og børn” ligger muligheden for at tilgodese både den sensitive og den rationelle del af barnet. Den sensitive del af barnet kan tilgodeses ved at fokusere på arbejdet med børns udtryk. Her gribes der fat i børnenes iboende kreative potentiale og deres evne til selv at skabe og udtrykke sig. Den rationelle del af barnet kan omvendt tilgodeses ved bearbejdelsen af børns indtryk i forbindelse med eksempelvis en forestilling, de har set. De kan igennem arbejdet med teater stifte bekendtskab med en række faglige kompetencer som eksempelvis analyse, stemmeføring, scenografisk og rumlig tænkning. Disse færdighedsmæssige aspekter kan de efterfølgende bruge i deres refleksion over andre forestillinger - eller kunst generelt set, de præsenteres for. Dette arbejde med færdighedsmæssige kundskaber kan være en måde at imødekomme den mere logisk baserede tankegang hos børn på. Dramafaget rummer altså muligheder for at tilgodese både den sensitive og den rationelle del af barnet. Begge dele er vigtige elementer i dannelsen af det hele menneske, som det betegnes af blandt andre teoretikeren og dramatikeren Friedrich Schiller.
 - I knap fi re år har vi haft et Statsensemble for børneteater, Corona la Balance. Men som udsigterne er nu, varer det ikke så meget længere. Corona La Balance netop har haft fokus på formidlingen af teatret, dialogen med skolerne og eleverne, når de var ude at spille. Så teater kan blive andet end en sociale sammenkomst på dagen. Her Jan Overgaard Mogensen og Øyvind Kirchhoff i ”Kong Ubu”. (Foto: Jens Hemmel/PR)
Stort dannelsespotentiale
Drama som fag indeholder altså et stort dannelsespotentiale. I arbejdet med teater ligger muligheden for at både den rationelle og den sensitive del af barnet tilgodeses og dannelsen af det hele menneske kan finde sted. Hvorfor spiller drama så ikke en større rolle i den danske folkeskole - det store potentiale taget i betragtning?
Drama er netop blevet oprettet som linjefag på pædagogseminarierne i august 2007; men der er lange udsigter til, at det også vil optræde som linjefag på lærerseminarierne, ja, det forekommer nærmest utopisk, at det nogensinde skulle blive et obligatorisk fag i den danske folkeskole. Danmarks dramalærerforening har siden 1967 kæmpet for at få drama som linjefag på lærerseminarierne, hvilket igen skulle føre til at faget kunne få en større plads på skemaet i folkeskolen. Vi skriver nu 2008, og det er stadig ikke lykkedes at få folks øjne op for nogle af de indlæringsmæssige og fagligt relevante elementer, der ligger i dramafagets egenværdi. I manges bevidsthed er drama negligeret til en hyggelig fritidsbeskæftigelse, der ikke fører meget andet med sig end sjov og afkobling fra skolehverdagens mere accepterede beskæftigelser, såsom læsning og regning.
Drama er selvsagt mere end blot en hyggelig fritidsbeskæftigelse, der kan bruges til at ryste elevernes indbyrdes sociale relationer.
 - Der er masser af fagfolk der gerne vil udfordres og bidrage til at styrke drama i skolerne og dramafagets dannelsespotentiale. En hel del af dem gør det hver dag året rundt på et af Danmarks mange, højt kvalifi cerede børneteatre. Hvem de er, kan man blandt andet se her, på fællesfotoet fra årets store Børneteaterfestival i Næstved i april. (Foto: Søren Kløft/PR)
Tag udfordringen op!
Selvom drama ikke er et obligatorisk fag i folkeskolen, er det dog nævnt i folkeskolens bekendtgørelse og diverse formålsbeskrivelser. Her fremgår det, at drama skal indgå i eksempelvis danskundervisningen. Dette behov er oplagt for teatrene at imødekomme, da det kan komme dem til gode i form af at møde deres fremtidige publikum. Hvis dramafaget skal have en større plads i den danske folkeskole og i højere grad skal blive brugt i undervisningssammenhæng, skal der appelleres til lærerne og de fastlagte rammer, de er underlagt. En imødekommelse af bekendtgørelser og formålsbeskrivelser er en nødvendighed. Disse af undervisningsministeriet udstedte bekendtgørelser appellerer til elevernes rationelle opfattelsesevne, da det er en definition af målbare færdighedsmæssige aspekter. Men da drama og teater selvsagt indeholder store muligheder for at arbejde med det mere sensitive og kreativt skabende aspekt af barnet, er der mulighed for at tilgodese begge dele. Noget både skoler, teatre og ikke mindst eleverne kan drage store fordele af. Så hermed en opfordring til teatrene: Imødekom de krav lærerne er underlagt og lær jeres fremtidige publikum at kende! Og til lærerne: Tag udfordringen op – udnyt dramafagets dannelsespotentiale! Artiklen er baseret på speciale skrevet af Hanne Larsen, august 2008
|
