Af Jannicke Branth
Biennaler er normalt forbeholdt billedkunst, men hvert år er der også en dramatiker biennale, der strækker sig over en uge og samler kunstnere fra hele verden. Med på ”Interplay” i år var også eleverne på Dramatikeruddannelsen og deres rektor Jannicke Branth, der her fortæller om en intens uge i Holland
Hvis man til daglig er travlt optaget af at veksle mellem det, de store herostratisk berømte dramatikere skriver, og sine egne skrifter, kan man jo komme til at tænke over, hvordan det lige er med alle de andre – alle dem, der ikke er så vildt berømte og ikke er blevet spillet internationalt og som også skriver dramatik? Hvad er det for historier, der skrives rundt omkring? Hvilket formsprog? Hvad optager andre unge dramatikere? Og hvem er de?
Hvis man vil vide mere om det og lære en større gruppe nye dramatikere at kende, så kan man deltage i ”Interplay”, som er en organisation, der blev startet i 1995 i Australien med det formål at samle og arrangere en konference for young and upcoming playwrigths (18 – 26 år) fra hele verden. I Australien foregår det hver anden sommer over 14 dage i Townsville. Af denne biennale for dramatikere fra hele verden opstod så et behov for mere ”lokal” forankring. Derfor er der nu hvert andet år et rent europæisk Interplay, der strækker sig over en uge.
I år foregik Interplay Europe 2008 i Holland fra 5. til 13. Juli. Der var samlet 40 unge dramatikere fra Holland, Kroatien, England, Skotland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Sverige, Letland, Polen, Rusland, Spanien, Schweiz,Tyrkiet – og Danmark. Fra Danmark deltog de studerende på Dramatikeruddannelsen. For konferencen stod Teaterskolen i Utrecht, som bl.a. huser landets 4-årige dramatikeruddannelse.
Dramatik i basisgrupper
Den hollandske uddannelse blev etableret i 1999 med dramatikeren Nirav Christophe som leder. Han har foruden egne værker udgivet ”Writing in the Raw” (2008) om skriveprocessen og dens myter. Han er stadig fast underviser på skolen og lagde på dette Interplay dagligt ud med en powerworkshop efter morgenmaden! En undertiden kontroversiel opvarmning til dagens arbejde i basisgrupperne.
En basisgruppe består af 6 dramatikere fra forskellige nationer, der mødes med et par dramaturger omkring deres tekster. Alle tekster er i forvejen oversat til engelsk og lagt ud på nettet, så at de kan downloades i god tid. De overordnede krav til deltagernes tekst er, at det skal være et færdigt stykke (ikke alle stykker var dog lige færdige), og at det ikke tidligere har været opført (også her undtagelser fra reglen).
Intense and creative days
Beskrivelsen er ingen overdrivelse. Det var et meget intenst og ambitiøst program fra kl. 9 – 22 Konferencen var overordnet delt i tre dele: gruppearbejde, skriveworkshops og møder med diverse teatergrupper. Hver deltager fik sin tekst gennemgået to gange grundigt og fik set noget af den på gulvet. I Utrecht havde man allieret sig med fem lokale teatergrupper til at arbejde en enkelt dag med deltagernes tekster. Det var kort tid til at opleve egen tekst på gulvet, selvom skuespillerne sled hårdt i det for at nå alle tekster igennem.
Den mindre officielle men også væsentlige del af programmet var ”festivalbaren”, hvor man efter det lange dagsprogram kunne dykke ned i den virkelige teatervirkelighed.
Imponerende arrangement
Foruden de godt og vel 40 dramatikere fra 18 forskellige lande var der 17 dramaturgiske vejledere fra næsten ligeså mange lande, mange af dem selv dramatikere. Og for nu at introducere os til hinanden på en nem og overskuelig måde havde man trykt en herlig face-book på rigtigt papir. Et lille hæfte med fotografi og en selvbiografi af hver eneste deltager! Et andet tilsvarende hæfte introducerede den uforberedte deltager til begrebet Interplay, dets betydning og tidligere erfaringer. Her kunne man fx læse, at også Sarah Kane har været med på et Interplay og at selveste Edward Bond har været engelsk protektor for initiativet. Vi var kort sagt i gode hænder og for dem der ikke har været i Utrecht, kan byen beskrives som en mellemting mellem Amsterdam (kanalerne) og Cambridge (studenterby). Kort sagt et herligt sted. Der var tænkt på alt, det var velfungerende og udbytterigt. Godt gået og sejt klaret af den lille håndfuld mere eller mindre frivillige ildsjæle fra den hollandske dramatikeruddannelse. Tidligere som nuværende studerende kørte, sejlede og fulgte os rundt på konferencen, i byen og til teaterfestival i Amsterdam.
Interplay i de kommende år
Til næste sommer er der igen Interplay i Australien i juli-måned og så er det planen at det kommende Interplay Europe 2010 bliver i Istanbul i Tyrkiet. Og det skal nok blive attraktivt. Men jeg skal da ikke undlade at nævne, at der var en udbredt interesse for, at det kan arrangeres i Danmark - eventuelt i 2012.
Det vil ikke mindst kræve en passende økonomisk ramme. Skal man endelig pege på en mangel – så må det være den begrænsede mulighed for at arbejde med teksterne på gulvet. Interplay bør rumme mere samarbejde med skuespillere og instruktører. Den tid er forbi, hvor dramatikerens tekst alene kan bearbejdes i ”samtalerum”. Samtaler er gode og vigtige – ingen tvivl om det, men skal et Interplay virkeligt rykke for de unge dramatikere, så skal der ske noget i forhold i samspil med skuespillere og instruktører. Og det er den (økonomisk set ret tunge) del, som Interplay ikke rigtigt har fundet en form på endnu. Men man er uhyre bevidst om det og samarbejdet med de hollandske grupper var i den henseende et nyt tiltag, et skridt i den rigtige retning.
Hidtil har Odsherred Teaterskole været dansk repræsentant for Interplay siden 2002 og det er repræsentaten, der afgør om en ansøger er kvalificeret til at blive indstillet som deltager. Man skal altså henvende sig til Jonna Beha Oulund og O.T, hvis man er interesseret i at komme med på det næste Interplay i Australien til sommer. Prisen for deltagelse (inkl. kost og logi – men ekskl. rejse) var 300 euro pr. deltager i Utrecht. Læs mere på www.worldinterplay.org eller www.interplay-europe.net
|
