Af Rie Hammer
De danske scener indtages her i efteråret af den unge og fremadstormende dramatiker Line Mørkeby. Hun er premieraktuel med intet mindre end fire forestillinger i sit første år som nyuddannet dramatiker. Samtidig er hun den første deltager i Teater 1s nye sæson-serie ”Kvinder med kant”.
Dramatiker Line Mørkeby er stormet frem på de danske scener efter hun blev færdig på dramatikeruddannelsen i 2007 – og med god grund. For hendes stil er overrumplende i både form og indhold. Og manifesterer sig ved en rasende dynamik og en stærk rytmisk replikbehandling, der trækker tematiske spor til sjælens mørkeste afkroge.
Hun skriver for unge i en moderne verden af eksistentiel rastløshed, og ønsker med sine stykker at ’råbe’ folk op. Få dem til at løfte deres navlebeskuende blik og forholde sig aktivt til den verden, vi lever i. Men uden løftede pegefingre og med underholdningen som drivkraft.
 - Fra Line Mørkebys ”Musical” på Det Kgl. Teater.
Fra sjælens mørkeste kammer
Hendes afgangsforestilling ”Musical” fra dramatikeruddannelsen har premiere d. 20. september på Det Kongelige Teater, og Line Mørkeby fortæller selv om stykket:
- ”Musical” er en fortælling om familien Danmark, der bor i en provinsby og lever det perfekte liv. Familien elsker at synge – og gør det næsten hele tiden. Men har forskanset sig bag en liste af X–rated sange, som de mener, kan virke anstødelige og fordærvende. Alle støtter op om forbuds-konceptet, indtil datteren pludseligt forelsker sig i familiens lettiske udvekslingsstudine. Og da de to piger forenes i en klingende kærlighedsduet fra den X-rated liste, eksploderer familieidyllen i et regulært voldsorgie.
Både kærlighed og brutalitet er et gennemgående tema i Line Mørkebys dramatik, men ingen af karaktererne tyr til vold af ond mening, selv siger Line:
- Menneskene i mine stykker er ikke onde. Men mine karakterer står tit i en situation af afmagt, som så manifesterer sig ved et ekstremt behov for magt. For dem handler det om at gøre sig selv bemærket i verden, og dét får dem til at handle desperat og ofte voldeligt.
- For familien i ”Musical” skabes fællesskabet på ’deres måde’ eller ’ingen måde’. De er egentlig ret almindelige og ufarlige så længe deres beskyttede verden er intakt, men idet de trues på ’deres eget’ bliver de ganske hensynsløse i forsøget på at bibeholde deres selvbestaltede værdisæt.
- Jeg oplever samfundet og folk være utrolig bange for at integrere ’andres’ værdier, og gå utrolig langt i kampen for at bibeholde deres eget ideologier. Og ”Musical” er til dels skrevet som et billede på verden i dag
Væk fra virkeligheden
Line Mørkebys anden præmieraktuelle forestillingen ”CORE”, der åbner Gasværkets anneksscene den11. oktober, kredser på samme måde om fællesskabets tyranni. Men denne gang hos en gruppe unge menneske,r der er junkier af kærlighedsstoffet CORE, og hvor den ene pige forsøger at slippe fri af stofferne. Og selvom tematikken om den enkeltes kamp mod gruppens pres, er det langt mere interaktionen imellem de enkelte parter, der har fokus hos dramatikeren: Min hjerne hopper selv af når replikker er for lange og tekstunge. Mine stykker taler til kroppen før de taler til hoved.
Line Mørkeby om sin dramatik
- Jeg er optaget hvordan folk kommunikerer og non-kommunikere med hinanden. For mig er det en gåde hvordan mennesket fungerer og interagerer med hinanden. Det får jeg bedst afsøgt i de situationer, hvor det moderne menneske er under hårdt pres og i desperation. Og derfor skaber jeg steder, hvor de ikke kan finde ud af noget i deres liv.
 - Fra Line Mørkebys ”Core” på Østre Gasværk.
Stederne, hvor menneskene ikke kan finde sig selv, er sjældent forankret i en realistisk virkelighed. De verdener, Mørkeby skildrer, er ofte psykiske drømmetilstande, hvor mennesket balancerer på kanten af et sjæleligt kollaps. Og ligesom filmskaberen David Lynch bliver tidens linearitet ophævet, samtidig med at flere virkelighedsplaner bevæger sig ind og ud af hinanden på samme tid - uden at den ene antager form af mere virkelig end de andre. I ”CORE” bliver rusens virkelighed altså lige så virkelig for både karaktererne og publikum som den stoffri virkelighed. Og denne dramaturgi er, udover at være en del af handlingsfladen, et bevidst valg fra Line Mørkebys side om at nå ud til publikum med det rette budskab. Line Mørkeby (f. 1977). Bachelor i teatervidenskab og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Uddannet fra dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater 2007.
Aktuel med: ”Musical”, Det Kongelige Teater 20. september 2008. ”6 P, LR, K?” Ungdomsforestilling / premiere på Børneteaterfestivalen i Horsens september 2008. ”Core”, åbningsforestilling til Gasværkets intimscene oktober 2008. ”Den sømand han må lide”, Camp X oktober 2008.
- Jeg tror, der er et behov for at skabe større kontrast mellem den virkelighed, vi lever i, og den virkelighed, der befinder sig på scenen. Jeg vil gerne vise drømmen og alt det hverdagen ikke rummer. Vi er blevet for vant til at se historier om folks dagligdagsproblemer, stykker der typisk omhandler situationer og problemer, som vi enten kan genkende fra os selv, eller glæde os over ikke har ramt os. Der er masser af følelser i dén virkelighed, bare ikke ret mange vi ikke vidste, vi havde. - Jeg tror vi har mange flere følelsesfacetter end vi bruger til hverdag – de er bare aldrig blevet aktiveret. Og det er denne del af følelseslivet, jeg ønsker at nå ind til med min dramatik. Alene i kraft af, at den kan hente os hen til steder i vores sind, hvor vi ikke kommer af os selv.
For at nå frem til disse følelsesmæssige afkroge, kræves mere end ord. Derfor er der allerede fra manuskriptsiden tænkt i billeder og musik.
 - Fra Line Mørkebys ”Musical” på Det Kgl. Teater. Her ses Signe Egholm Olsen, Hanne Hedelund, Morten Lützhøft, Troels Thorsen og Karoline Munksnæs. (Foto: Per Morten Abrahamsen)
- Musikken har en helt anden følelsesdimension end ordet. Selvfølgelig har folk forskellig smag, men når alt det er skrællet af, er vi alle ens. Og den fælles eksistentielle grundkerne kan røres og nås med musikken. Med musik kan vi alle føle på en anden måde i samlet flok, end ved at se skuespillet og høre det talte og spillede ord, siger dramatikeren, før hun til slut beretter om sine inspirationskilder:
|
