Af: Rie Hammer

Jomi Massage alias Signe Høirup Wille-Jørgensen er en ener på den danske kunstscene. Hun har markeret sig stærkt som sanger, komponist, performer og klummeskriver med markante venstrefløjsmeninger.
Nu står hun for første gang på scenen som skuespiller og hovedrolleindehaver og her fortæller hun om at skabe reaktioner hos publikum og lade sig smelte sammen med sin kunstneriske karakter.

Støjdronningen

Støjdronningen kalder den autodidakte musiker og performencekunster Jomi Massage alias Signe Høirup Wille-Jørgensen sig selv. Hun er blevet sammenlignet med Patti Smith, Joni Michell og P.J Harvey og har igennem de sidste ti år markeret sig stærkt på den danske undergrundsscene som musiker og performer. Hun har taget navnet Jomi Massage efter et 40 år gammelt massageapparat til kvinder, fået trukket sin CD tilbage fordi hun på coveret optrådte i en dannebrogsdesignet burka, mens flammerne stod højest over Muhammed-tegningerne og modtaget statens treårige kunstlegat.
Musikken er hendes metier og lyden det liv der omgærder hendes værker, mens kunstmissionen er at få mennesker til at dyrke omtanken for hinanden. Nu træder hun for første gang ind på de danske teaterscener som hovedrollen Judith i Kaleidoskops kommende musikforestilling  ”Bag 7 Døre”.

En mytisk musikforestilling

Forestillingen er en mytisk musikfortælling, baseret på myten om Blåskæg som musikeren Klaus Riisager har fortolket og skrevet musik til. Historien handler om Blåskæg der gifter sig med kvinden Judith. Nygifte kommer de hjem til hans slot, hvor alt er tilladt - undtagen at åbne de syv døre. Men Judith lader sig friste, og for hver dør der åbnes bevæger hun sig dybere ind i en dæmonisk verden af ægteskabskriser og kærlighedskvaler.   

Jomi spiller Judith men finder det ikke så svært at skifte rollen som forsanger ud med skuespillet, selv siger hun:

”Min indgangsvinkel til musik har altid været dybt teatralsk, så det at spille en rolle ligger mig ikke fjernt. Jeg kan godt lide at etablere verdener på tværs af kunstarter og jeg arbejder selv meget med rum og roller i mine koncerter. Da jeg optrådte med musikken fra CD’en Visible Songs skabte jeg en anderledes koncertform. Vi spillede inde i på teater Styhr & Kjær i Magstræde hvor vi byggede koncerten dramatisk op og komponerede lyset som en medspiller til musikken. Samtidigt opfandt jeg i år 2000 kvinden Jomi Massage, der er smeltet så meget sammen med mig privat, at det er hende der bliver krediteret som spiller i forestillingen. Så jeg er vandt til at arbejde med teatrale roller”

Jomi et ukritisk Jeg

Jomi Massage er blevet en selvkørende karakter. Hun har udgivet fem soloalbum, mødt DR’s Big Band til fremførelsen af hendes Skandinaviske Klagesange og optrådte i Operaen ved årets jazzfestival (2008).

Signe fortæller selv om sin kunstnerkarakter: ”Da jeg opfandt Jomi var det for at undersøge hvad jeg kunne som kunstner og kvinde helt alene. Jeg havde arbejdet meget med mænd i musikverdenen, så Jomi blev den person jeg kunne gå over i, når jeg skulle skabe noget selv. Hun skulle være fuldstændig ukritisk, og måtte aldrig gå tilbage for at vurdere og redigere. Havde hun lavet en pianofigur, gik hun kun tilbage for at lægge vokal på, derpå klokker og så videre – reglen var, at der aldrig måtte rettes. På den måde nåede jeg ind til det umiddelbare, og fik bygget en selvtillid op som var uafhængig af andre folks rygklapperi. Og jeg tror det betyder ekstremt meget at man finder troen på sig selv, først dér bliver man rigtig god til at arbejde med egne ting.”

Men Jomi Massage er mere end bare et navn til en kunstners karakter. Det er også et elektrisk massageapparat der er skabt i 1964 til at få folks (kvinders) spændinger op til overfladen, lindre dem og forhåbentligt forløse presset. Navnet er da heller ikke tilfældig valgt, som Jomi-Signe selv fortæller: ”Jeg vil gerne have at min kunst skal være en slags stimuli for folks reaktioner. Når man er barn står der altid verdensfred på ønskelisten indtil man er 12 år, så står der pludselig hest eller noget andet til en selv. Men hos mig står der stadig fred i verden som nummer et. Og jeg håber bare min kunst kan få mennesket til at dyrke omtanken til hinanden. Derfor er jeg heller ikke så målfikseret, men stadig på vej”.

Performer en verden af lyd  

Vejene fører vidt omkring i Jomis univers. Hun har været omkring i en lang række musikalske verdner, og udforsket et væld af lyde og dualistiske temaer.
Det kan være forholdet imellem støj og stilhed, skrøbelighed og vrede, skønsang og skrig, men altid udført med Jomi som bærende aktør i front og i interaktion med publikum.

”Jeg laver selvfølgelig musik, men også reallydskunst, og jeg vil have publikum skal reagerer. Er de ligeglade forfejler jeg mit virke som kunstner”. Og publikum bliver udfordret til Jomis performencekoncerter. Dette sker eksempelvis i nummeret Writing with microphone. Her vender hun bogstavelig talt mikrofonen på hovedet, og bruger den som pen, mens hun med voldsom volumen kradser en række sætninger og ord ned på scenegulvet.

Tekstens indhold forbliver hemmeligt for publikum, så man som tilskuer selv må digte med, og måske noget beklemt over pludselig at være lukket ude fra scenen vil ty til kontakt i publikumsgruppen.

Jomi siger selv:
”I Danmark lider vi lidt af folkesygdommen, der handler om at vi let bliver flove når vi træder forkert. Jeg vil gerne frem til at vi kan vise vores usikkerhedsflader. Helt enkelt gå ind i en diskussion og indrømme vi er usikre. Jeg kan jo ikke sige til folk at de skal give slip eller tale på en anden måde, men jeg vil gerne skabe kunst med kant, som forhåbentligt giver grobund for bølger af diskussioner.”

Diskussion blev der skabt, da publikums blaserthed blev udfordret på Spot festivalen i Århus. Her var Jomi Massage en del af åbningsprogrammet hvor hun lavede happeningen Undressing Aloud (højlydt afklædning). Sammen med sin lydmand havde Jomi syet en masse  mikrofoner ind i tøjet, og forstærket lyden til et nærmest terroragtig niveau. Hver knap der blev åbnet lød som et brag og hver knitrende stofstykke som en storm i øret. Halvvejs igennem happenningen stod Jomi nøgen. Roligt blev hver enkel mikrofonledning klippet over og da alt lyd var cuttet, iførte hun sig stille tøjet igen.  

Reaktionen udeblev ej heller hos publikum, der først grinede, men til slut forholdt sig helt tavse. ”Jeg ville se om folk stadig fandt det grænseoverskridende at se en nøgen kvindekrop. Jeg synes det er mærkeligt at vi ser porno overalt i by og mediebilledet – og så virker en nøgen kvindekrop alligevel overrumplende og voldsomt på en scene”.   

Helt så voldsomme bliver reaktionerne nok ikke på Kaleidoskop når Jomi står frem som Judith. Der er dog ingen tvivl om at kunstneren vil give karakteren en skarphed og kant der uden tvivl vil vække udfordring på tilskuerrækkerne.