|
|
|
Af Johan Brøndsted.
Marie Brolin-Tani gøder jorden for en ny generation af dansere.
 - Marie Brolin-Tani under sit arbejde med det unge dansekompagni (Foto Hans-Olof Tani)
En af de dygtigste koreografer og kompagnistiftere herhjemme. Central i skabelsen af det professionelle dansemiljø i Århus i 80’erne, sammen med bla. Eske Holm og Palle Granhøj. I 90’erne, etablerede hun sig med eget kompagni MBT Danseteater, scene, balletskole og i 1996 også et selvstændigt juniorkompagni. Leder af Skånes Dansteater 2001-06. Nu er hun leder af det unge dansekompagni / unga danskompagniet, som hun selv er initiativtager til og leder sammen med sin mand, Hans-Olof Tani.
Koreografier/forestillinger i udvalg: ”Picasso”, ”Idioten”, ”Orestien”, ”King Lear ”, ”Orfeo”, ”Dancing with C”, ”Loving Othello”, ”MacBeth”, ”Hamlet” og ”Searching”. Var i Mellemøsten i foråret 2008 med forestillingen ”The 7th Wave”.
Det er et menneske med meget stor erfaring, der har valgt at satse på at udvikle unge dansere i Danmark og Sverige. Dansere, der bliver klædt på til et liv på scenerne, ved at få en platform, hvor de kan lægge praktisk kompagnierfaring til deres danseuddannelser. Det er kompagnierfaringen, der er vigtig for at komme i betragtning til en plads i et kompagni. Der er en tendens til at dansere fra resten af verden indtager de lokale kompagnier, fordi de har den erfaring. Det lokale vækstlag får så ikke de muligheder for at udvikle sig og her træder gartneren Marie Brolin-Tani til med en ny have. Det har været et stort arbejde at anlægge haven og sørge for sol, vind og nedbør i de rette mængder. Det vil sige sørge for samarbejdspartnere, støtter og sponsorer, der alle er med til at sørge for at det lille kompagni kan arbejde og at gartneren kan komme til at forædle sine planter. Det er ikke en have af denne verden, kunne man tro, for det som gror her, er mennesker, der udvikler deres fysikalitet til at udtrykke sammenhænge, vi ellers ikke får adgang til. Det er ikke en have af denne verden, for de har ikke noget fast sted at være; de skifter jævnligt træningssted. En have som kun findes, fordi Marie Brolin-Tani vil, at den skal findes. Som en forestilling kan synes skabt ud af ingenting og derfor et mirakel i al sin blotte væren – ligeledes kan man se det unge dansekompagni.
 - Marie Brolin-Tani bærer nok selv sine visioner igennem både som koreograf, kunstnerisk leder og fundraiser - men hendes største talent er hendes tag på mennesker (Foto Hans-Olof Tani)
Det er et menneske med meget stor erfaring, der har valgt at satse på at udvikle unge dansere i Danmark og Sverige. Dansere, der bliver klædt på til et liv på scenerne, ved at få en platform, hvor de kan lægge praktisk kompagnierfaring til deres danseuddannelser. Det er kompagnierfaringen, der er vigtig for at komme i betragtning til en plads i et kompagni. Der er en tendens til at dansere fra resten af verden indtager de lokale kompagnier, fordi de har den erfaring. Det lokale vækstlag får så ikke de muligheder for at udvikle sig og her træder gartneren Marie Brolin-Tani til med en ny have. Det har været et stort arbejde at anlægge haven og sørge for sol, vind og nedbør i de rette mængder. Det vil sige sørge for samarbejdspartnere, støtter og sponsorer, der alle er med til at sørge for at det lille kompagni kan arbejde og at gartneren kan komme til at forædle sine planter. Det er ikke en have af denne verden, kunne man tro, for det som gror her, er mennesker, der udvikler deres fysikalitet til at udtrykke sammenhænge, vi ellers ikke får adgang til. Det er ikke en have af denne verden, for de har ikke noget fast sted at være; de skifter jævnligt træningssted. En have som kun findes, fordi Marie Brolin-Tani vil, at den skal findes. Som en forestilling kan synes skabt ud af ingenting og derfor et mirakel i al sin blotte væren – ligeledes kan man se det unge dansekompagni.
Ti dansere har været i gang siden august måned. De knoklede med at få tre koreografier klar til premieren i slutningen af oktober. Efter premieren arbejdede de videre med koreografierne – igen og igen måtte danserne igennem dem – for de kunne hele tiden blive bedre. ”Ideen med Det unge Dansekompagni er at give danserne en begyndelse på deres professionelle danseliv og en retning på det,” siger Marie Brolin-Tani ”det ønskede jeg selv, da jeg var færdig.”
Hendes omsorg for udviklingen af vækstlaget er et gennemgående træk for Marie Brolin-Tanis engagement. Tidligere har hun haft et kompagni for de helt unge, da hun virkede i Århus. ”Det er en erkendelse af, at hvis jeg ikke er med til at skabe grobunden for et gedigent professionelt miljø, så har jeg ikke det materiale, jeg behøver for at kunne skabe mine koreografier. Men det er ikke kun det – det er også glæden ved at give videre, hvad jeg selv har samlet op.” ”Der er forskel på danske og svenske dansere. De lærer ad hinanden. Danskerne lærer disciplin, punktlighed og alvor. Svenskerne lærer at slappe af, grine ad sig selv og hinanden. Det lyder som klicheer, men ikke desto mindre er det et frugtbart bytte. De lurer hinanden af, fordi det virker. Det er positivt for korpsånden, for den enkeltes udvikling og for den sociale dynamik, der er i gruppen.” siger Marie Brolin-Tani om samarbejdet over sundet, med dansere der er ansat i et almindeligt lønforhold med ansvar og pligter.
 - Björn Nilsson og Carlotta Liedberg fra det unge dansekompagni i den boblende bagatel af Mats Ek, ”Pas de Danse” (Foto Hans-Olof Tani)
 - Björn Nilsson, Carlotta Liedberg, Mikkel Melchior Færch-Jensen og Riina Turunen i Mats Eks ”Pas de danse” (Foto Hans-Olof Tani)
”En anden udfordring er at finde dansere, der på én gang, har så meget pondus, at hun tør og kan samtidig med at – det er nu det sker – har presence på scenen. De stiller sig for hurtigt tilfreds. Hvad er idealet? – og, det er selvfølgelig et spørgsmål om personligt temperament, men jeg har en brændende ambition på dansens vegne. På denne koreografi: Hvad er det, der skal formidles og med hvilke virkemidler? Igen og igen og så én gang til. Når danserne stiller sig tilfredse for tidligt i processen, træder Monica (min balletmester) og jeg ind og viser dem, hvordan de skal kæmpe videre, så de bliver ved med at være nysgerrige og stiller de spørgsmål, der bringer dem dybere ind i koreografien.”
Marie Brolin-Tani samarbejder tæt med sin balletmester Monica Mengarelli, der står for den daglige træning. Mengarelli har meget lang erfaring fra bla. Cullberg Balletten. ”Overordnet set er idealet” fortsætter Marie Brolin-Tani ”at spændvidden for den enkeltes dansers formåen skal være som en orkestermusikers. Hun skal spænde fra den klassiske ballets krævende kunststykker til en intim kontakt med gulvet og komme op igen; kunne skifte imellem de to i løbet af en enkelt frase.”
”Det er også vigtigt at danserne optræder med koreografier af en hvis tyngde, så de får den erfaring med.” Det var således et stærkt program med koreografier af hende selv, Mats Ek og Didy Veldman fra Holland de præsenterede i Sverige og Danmark denne vinter.
 - Jonathan D. Sikell og Mejse Vedel i den rørende duet i Marie Brolin-Tanis ”Us” (Foto Hans-Olof Tani)
Marie Brolin-Tani svarer på spørgsmålet om dansens generelle status, at ”i pædagogiske sammenhænge er dansen blevet en succes. Bevidstheden om dans og bevægelse som en positiv størrelse er indarbejdet, men når de unge selv vælger, hvad de skal bruge deres lørdag aften til – så er det sjældent, at de vælger at gå ind og se på dans. Tiltrods for, at det er mit indtryk, at dans ikke længere er 'farligt' eller 'underligt' – de unge kan sagtens forholde sig til dansens mere abstrakte forløb. De ved nu, at de ikke behøver at forstå det hele for at kunne have en stærk oplevelse.”
Marie Brolin-Tani og kompagniet nyfortolker den surrealistiske malers Wilhelm Freddies ballet,”Kærligheden Triumf” fra 1940 på Statens Museum for Kunst med stor premiere den 26. februar 2009 og med opførelser i weekenderne efter. Det bliver med kostumer svarende til de originale og en koreografi, der er inspireret af Freddies egne optegnelser.
 - Maja Pilipczuk og Nassim Meki i forgrunden samt Peter Russel m.fl. i Didy Veldmans ”Track” (Foto Hans-Olof Tani)
Det unge Dansekompagni / unga danskompagniet (2008 – )
Med auditions i den tidlige sommer har kompagniet været samlet siden august 2008 og er et dansk/svensk kompagni for unge uetablerede dansere. Ideen er, at de skal tilknyttes for en kortere periode, for at oparbejde kompagnierfaring og mulighed for at vise, hvad de har lært. Det er et kompagni, der skal fungere som springbrædt for de unge dansere i Danmark og Sverige. Kompagniet har ikke nogen fast base, men har trænet forskellige steder bla. Dunckers Kulturhus i Helsingborg og Dansens Hus i København. De er nu ti dansere:
Charlotte Liedberg, Nassim Meki, Mikkel Melchior Færch-Jensen, Björn Nilsson, Maja Pilipczuk, Peter Russel, Jonathan D. Sikell, Riina Turunen, Mejse Vedel og den unge praktikant Adrian Skjoldborg.
Det har krævet benarbejde at få den nødvendige økonomiske støtte til projektet. Fonde og virksomheder fra begge sider af sundet yder deres til driften. Svenskerne var først med at give substantiel støtte til projektet, men Danmark er i år kommet med. Kompagniet behøver fortsat støtte i årene fremover til deres essentielle arbejde for dansemiljøets vækstlag og for publikum.
|
|
