En vis grad af research på, hvilken avis eller hvilket blad, man ringer til, hjælper også. Spørg en hvilken som helst nuværende eller tidligere journalist på en nicheavis eller et klart profileret blad, om hvad de har fået tilbudt af historier. Fra egne rækker på Kristeligt Dagblad og fra kollegial udveksling med en journalist på Børsen kan jeg oplyse om, at vi ikke har tal på de gange, vi er blevet ringet op af entusiastiske folk, der mente, en forestilling var helt uundværlig for vores læsere, fordi den handlede om enten næstekærlighed eller noget med penge. Men søde venner: Hvilke forestillinger handler ikke om én af de to ting? De fleste handler til og med om begge dele. Men man kommer ikke i Børsen, fordi der er en rig mand med i en forestilling, det er da åbenlyst for enhver, der læser avisen.

På ugebladene får man meget tit tilbudt mærkelige historier, fordi der er en kvinde med i. Eller rettere sagt: det gør man kun fra dem, der er mest fremme i skoene, hvad angår omtale. For ude på ugeblads- og magasinredaktionerne skal man selv være opsøgende, når det gælder teater. Film, kunst, litteratur og pladeselskaber sender materiale ud i god tid til redaktionerne, men det er de færreste teatre, der gør det samme. Sjovt nok er det oftest de små, selvstændige producenter, der tænker på at det også er omtale og dermed sender noget i de mindst 2 måneder før, der er nødvendigt.

Få ført den deadline ind i den pressestrategi I forhåbentlig har, for ved I hvad? Der er over 300.000 læsere af et af de klassiske dameblade hver uge, og ved I endnu mere hvad? På f.eks. Femina er der 82% af dem læser kulturstoffet! Det giver immervæk en hel del potentielle publikummer.

Men husk lige det med billeder. Bedre billeder, større billeder. På nettet, lige til at downloade. Taget i betragtning, at teater er en visuel kunstart er det utroligt, hvor dårlige fotos, der bliver taget ved sæsonstart til brug for netop den lange presse, men også de teaterforeninger der skal sælge forestillingen og ind imellem også til aviserne, når de skal lave foromtale. Fordi der ikke er nået at komme forestillingsbilleder på endnu. Tit er et godt billede dét, der afgør en forestillings skæbne i blade og aviser. For kan man ikke skaffe et godt nok billede i høj nok opløsning, så ryger omtalen af. Man kan bruge helt absurd lang tid på at skaffe et bare nogenlunde billede fra et teater. Og ofte får man bare et, der er kedeligt. Et af en skuespiller, der ikke er specielt kendt, taget en vinterbleg dag på teatret... Men siger det noget markant, essentielt og frem for alt appetitvækkende om forestillingen?

Scenekunstmiljøet og også dets formidlere har altid så travlt med at knurre og vrisse af filmen og dens evne til at møve sig ind overalt og få succes og plads. Ren Matthæuseffekt - den der har skal mere gives.

Men så enkelt er det altså bare ikke. Hvad angår spalteplads, så er der én væsentlig fordel for filmen, fremfor teatret: Den er landsdækkende. Selv den mindste flække med en fremviser i dette land havde en kopi af "Flammen og Citronen" ude - mens folk fra selv den mindste flække i dette land, selv må transportere sig til f.eks. Vesterbro, hvis de vil se "Phantom of the opera"; hvad rigtig mange gerne vil. Den er der ikke noget at stille op med, men det er en væsentlig og helt logisk grund til, at filmen til hver en tid skal og må fylde mere i avisen end teatret. Punktum!

Til gengæld så må vi også sige, at filmselskaberne altså er meget mere servicerende og tjekkede i deres approach til pressen. Her er billeder aldrig et problem, har de ingen fra filmen, ligger i hvert fald plakatfotoet til download i god tid. Her er de tidligt ude med forevisninger og ideer til artikler, der er rettet mod det medie, de taler med, og det er ikke kun store 10 siders interviews, de går efter. Det kan ligeså godt være et navneforslag til en lille klumme.

Så undskyld herfra, men det er altså ikke altid kun mediernes skyld eller anmeldernes og journalisternes skyld, at teaterstoffet ikke bliver prioriteret så højt. Det er tit også teatrene, der ikke er gearet nok til en moderne virkelighed. Til at tænke i andre vinkler, andre måder at gøre tingene på.

For helt ærligt: Hvis der bliver skåret i kultursiderne, så må ambitionen vel være at komme på nogle af avisens andre og ubeskårne sider med sin kunst. Ved at fortælle om den i nogle andre sammenhænge end de klassiske, se den på en anden måde end den klassiske.