Mode og inspirationen fra John Galliano
Før Anja vang Kragh kom til teatret havde hun designet for John Galliano i seks år i Paris, og inspirationen fra Galliano er stor.
John Galliano er modens helt store mester, ogblev allerede i 1988 udråbt til British Designer of the Year. I 1995 blev han udnævnt til chefdesigner for Givenchy, og to år efter blev han udnævnt til en af de væsentligste poster i modeverdenen, som chefdesigner i Huset Dior. Her er han stadig.
Galliano er berømt for en sublime skrædderkunst og ikke mindst en række dybt sofistikerede og fantasifulde kreationer. Stilen er nostalgisk og funderet i en historisk referenceramme, der fletter fortid og nutid sammen. Og hans shows læner sig langt mere op ad performencekunsten end de traditionelle podiemodeshows. I år lignede mændenes efterårs/vinterkollektion 2009 mest af alt et middelalderligt mytteri. Da de mandlige modeller entrerede med smukt sminkede knivsår, knaldrøde blodstriber, halve hængningsreb om halsen og sorte bøddelhætter. Alt sammen iscenesat i smukt æstetisk samspil med de raffinerede Houte Couture kreationer. Anja Vang Kragh laver stadig illustrationer for Galliano og fortæller om inspirationen fra hans arbejdsmetode:
- John Galliano inddrager ikke teatrale elementer i sine modeshows, for at lave teater. Men fordi han elsker de små historier, karaktererne og så bare lader sin fantastiske fantasi få frit løb. Før en kreation opfinder han altid først fortællingen. Han digter en historie om russiske prinsesser der har mistet alle deres penge og finder på at den skal udspille sig i Chinatown. Så skaber han karaktererne og de små historier omkring dem. Først derefter designer han tøjet og bruger stiltræk fra den kultur og historiske periode fortællingen skriver sig i. Det samme forsøgte jeg at gøre i “Tartuffe”, hvor Lars Kaalund ønskede at skabe et top-moderne univers, og jeg fik indarbejdet en stilblanding. Hvor vi i stil med stykkets egen tid inddrog barokke stilelementer i kostumerne.
Fælles for Galliano og Vang Kragh er altså, at de begge opbygger deres designs i rammen af et tidsligt stilkollaps. Hvor deres kostumer i mødet med et raffinementet set up af supplerende effekter som parykker, masker, pailletter og strudsefjer skaber en enorm visuel effekt og interagere suverænt i en levende fortælling.