Af Pernille Bøg
Hvad der skal til for at give publikum lyst til at blive en del af festen.
Der er helt klart mere støv end sex over dansk teaters image. Men når den landsdækkende scenekunstportal for alvor når sit publikum i begyndelsen af den nye sæson, får teaterbranchen et samlende sted for markedsføring af teateroplevelser. Den landsdækkende scenekunstportal bliver en fælles kommunikationsplatform – et profilerende branchesite – som giver teatrene mulighed for at nå deres publikum med en hidtil uset fælles brancheprofil. Det er en mulighed, som teatrene ikke bør tøve med at gribe, for med den ny kommunikationsplatform er der skabt i hvert fald teknologisk grundlag for, at dansk teater kan gå til markedet med et fælles approach. Værdien er bl.a., at dansk teater får mulighed for samlet at konkurrere mod andre brancher og oplevelser, og styrke det overordnede teaterbrand, som der ved gud ikke er meget hype over.
Mulighederne forløses naturligvis ikke af sig selv. Som med al anden forandring skal der adfærdsændringer til. Der er noget, teatrene skal holde op med, og der er noget teatrene skal forstærke eller begynde på. Her kommer tre bud på, hvordan dansk teater med fordel kan vælge at gribe de nye muligheder an: - Tag køberne alvorligt
Hold op med at hælde mere brænde på det bål, som nærer ideen om, at kunstneriske oplevelser sagtens kan sælge sig selv, så længe den kunstneriske værdi er høj nok. Det noget forkælet sludder. Uanset hvad man sælger på den nationale eller internationale markedsplads, så er synlighed et uomgængeligt markedsvilkår. Derfor: bliv klogere på køberne, bliv klogere på, hvad der sælger den enkelte forestilling som vare, og tag køberne mindst ligeså alvorligt som produktet. Enkelte publikums- eller markedsundersøgelser gør det ikke alene, man skal til stadighed være i dialog med sin omverden og lytte oprigtigt til sit publikum.
- Stå sammen
Jo mindre et land og et marked er, jo større er tendensen til provinsielle tilstande. Man bekriger nabobyen og hinanden ud fra devisen om, at de andre i hvert fald ikke skal have noget, man ikke selv har. Derfor ender ingen med at have noget, og mens ens egen by ligeså stille dør, flytter alle de nye unge kræfter ind i nabokommunen. Derfor: erkend, at der ud over eget teater, egen forestilling, egen PR findes et overordnet kommunikationsniveau, der er værdibærende for dansk teater. Tilfør det værdi ved at give i stedet for at tage eller holde sig indenfor egen foyer, og lad være med at vente på de andre. Hvis alle venter på alle, så sker der nul.
- Vær konstruktiv
Når kulturministeriet svinger sparekniven, som vi for nylig oplevede, da der røg 7 % af billettilskuddet, kommer teatrets talsmænd for alvor på banen. Det er helt naturligt og helt rigtigt at forsvare sin kunst og sine salgsvilkår. Der er bare det problem, at ingen fatter sympati for folk med skingre stemmelejer – og slet ikke overfor talspersoner, som dybest set er ”på støtten”. Derfor: vær klar, hav kant men vær samtidig konstruktiv. Det samtidigt undrende og løsningsorienterede perspektiv sætter en ny agenda, hvorimod det kunstnerisk klynkende styrker fordommene om den forkælede og forældede branche.
Først når teaterbranchen holder op med at råbe ”vi er lige ved at dø”, får man lyst til at købe en billet og blive en del af festen. Der er ingen som ønsker at være en del af Titanic, lige inden det går ned.
|
