Aarhus Teater
Turne rundt i hele landet
Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Interview med syrisk dramatiker
Aarhus teater
Østre Gasværk Teater
Fredericia Teater
Aarhus Teater
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Bellevue Teatret
Betty Nansen Teatret
Teatret Svalegangen
Republique, Store Scene
Tivoli
Religion
Driver teaterbranchen intern censur?
konsekvenser for det danske teaterlandskab.
Interview med Efva Lilja
Den Anden
Den Anden
Grønnegårds Teatret
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Fortællingens magt
Maria Lucia vandt Teaterpokalen
Det var LIVA der manglede
Nyd en dugfrisk dansk monolog

Teaterkoncert Beethoven

Spilleperiode: 17. september – 9. oktober 2016. Tirs-fredag kl. 20, lørdag kl. 17 og søndag kl. 16
Spillested: Bellevue Teatret
Idé, koncept og instruktion: Nikolaj Cederholm
Musik og tekst: Beethoven og Neill Cardinal Furio
Musikalsk arrangement: Peter Hellemann og Jens Hellemann
Kostumer: Anja Vang Kragh
Scenografi: Kim Witzel
Koreografi: Anja Gaardbo
Lysdesign: Jonas Bøgh
Flyvning: BattleRoyal
Medvirkende: Bjørn Fjæstad, Jimmy Jørgensen, Mareike Wang, Claus Hempler, Lotte Andersen, Svein Solenes, Anna Bibovski/Kirstine Rutzou Rosenkilde samt musikere Björn Jönsson, Christian Hougaard, Bastian Sjelberg, Jonas Berg og Nina Dolgintseva
Anne Liisberg

Teaterkoncert Beethoven, der havde urpremiere på det norske Rogaland Teater i 2013, spiller nu på Bellevue Teatret. Forestillingen er skabt af holdet, der tidligere har bearbejdet Mozarts musik til scenen, men adskiller sig fra denne og teaterkoncert-konceptet generelt ved at flette en samlet fortælling – eller i hvert fald fortælletråde – ind i sit overvejende visuelle og musikalske univers.

På scenen finder vi nemlig ikke bare Beethoven, men også en række andre historiske personer, der har det til fælles, at de alle har overvundet en fysisk eller social modstand - eller som det visualiseres i forestillingen: de har vandret gennem det dybeste mørke for at finde lyset.

Vi starter dog i lyset på en helt hvid scene, hvor Beethoven (Fjæstad) syngende præsenterer sig selv og sine venner: kunstmaleren Turner (Jørgensen), Charles Darwin (Solenes) og hans datter Annie (Bibovski/Rosenkilde), Nelson (Hempler) og Winnie Mandela (Andersen) eller ”Ze Mandelas”, som det hedder på Beethovens gebrokne cirkusengelsk, og endelig hans elskede Josephine (Wang).

Stemningen er let, tenderende det fjollede centreret om Fjæstads kolerisk-kælne udgave af komponisten, men langsomt fortættes de enkelte dramaer – den næsten døve Beethoven, den halvblinde maler, den fængslede frihedskæmper og hans tvetydige frue, og videnskabsmanden, der ikke tør stå frem med sine blasfemiske teorier. Sorte rekvisitter sniger sig ind og 1. akt lukker med en tyst, næsten mørkelagt konfrontation mellem Winnie og Nelson. I anden akt går bevægelsen modsat vej fra mørke til lys i et stadig mere hektisk, burlesk tempo, indtil lyset smukt bryder frem på bagtæppets Turnerinspirerede motiv og 1. akts forceret-hakkende udgave af Beethovens Ode to Joy repeteres i en pompøsharmonisk stil, der ikke står tilbage for den svulstigste musicalstil.

Furio har med vanlig tæft skabt en mundret, sprogligt legende libretto og Peter og Jens Hellemanns musikalske arrangementer giver en fejende flot og meget varieret introduktion til Beethovens musik, der dermed kan opleves af alle – også de af os, der ikke kan dechifrere originalkompositionen hver gang.

Et stærkt hold musikere mestrer både det fragile og det stormfulde og spiller flot sammen med striben af uhyre velsyngende artister. De bragende duetter mellem den gennemmusikalske charmetrold Fjæstad og hans ikke mindre musikalske og charmerende kvindelige  modstykke Wang kontrasteres begavet af Hempler og Andersens dragende dystre ballader, mens Jørgensen og Solenes leverer hhv. gakket dæmoni og følsom skønsang. Musikalsk bliver der i den grad bidt til bolle, ligesom forestillingen med relativt simple midler får skabt overraskende og originale billeder, som i den rørende dukkescene, hvor Darwin begræder tabet af sin datter, og ikke mindst i Josephines afskedssang, hvor hun elegant og dæmonisk balancerer på Beethovens hoved og arme som en forlokkende fugl. Dén scene er hele forestillingen værd.

Teaterkoncert Beethoven leverer således solid og fantasifuld underholdning, men ambitionen om at fortælle historie samtidig kommer ikke helt i land. Darwin-historien fylder meget, men står svagest og gør faktisk kun fyldest i sammenhængen til slut, hvor den med syvtommersøm hamrer fast, at vi alle er én stor familie. At de medvirkende er sangere og ikke skuespillere (eller dansere for den sags skyld) spiller selvfølgelig også ind på oplevelsen af, at fortællingen ikke rigtig har en dramaturgisk nødvendighed. Det gør dog mindre for den samlede oplevelse af en teaterkoncert, der tør gå nye veje, leverer varen og lykkes med det meste.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk