Anmeldelse / juni 2017

The Society of Lost Souls

Spillested: Gamle Scene, Det Kgl. Teater
Spilleperiode: 2.-10. juni
Instruktør, koreografi, scenografi, kostumer: Jo Strømgren
Medvirkende: Corpus dansere fra Den Kongelige Danske Ballet
Forestillingen er den dal af Cph Stage Festivalen
Af Mette Garfield

Hvad sker der efter døden? Hvordan indrettet man sig i det hinsides? Det giver det eksperimenterende balletkompagni Corpus dansere fra Den Kongelige Danske Ballet og den norske koreograf og iscenesætter Jo Strømgren en poetisk og humoristisk ide om med The Society of Lost Souls i Gamle Scenes prøvesal A.

En karakteristisk britisk fortællerstemme guider publikum gennem fortællingen om minisamfundet, hvor alle karakterer blot har et nummer. Fortællerstemmen remser karakterne i minisamfundet op og beretter deres historier. En har mistet hovedet og har svært ved at holde det på plads, en anden udvælger hver dag en mand til at have sex med osv. Og The Society of Lost Souls er ikke kun befolket af afdøde mennesker, men inkluderer også en bjørn og et par forvildede fugle. 

Universet er goth-agtigt. Karakterne har altså hvidmalet hud og dybsorte huller ved øjnene. De går rundt i natskjorter, lagner og rødt undertøj mellem landsbyens små træbarakker på scenen. De virker plagede og søgende næsten som levende mennesker. Deres samfund har også kultursammenstød og minder i det hele taget meget om, det samfund vi kender.

Den eneste egentlige forskel er vist, at de døde sjæle i The Society of Lost Souls ikke skal dø. De er derfor fortabte og må føre en temmelig meningsløs døde tilværelse. Og derfor er beboerne i The Society of Lost Souls måske også ekstra bange for kærligheden, som de pludselig ser mellem to kvinder, der kun vil være sammen med hinanden. I dødesamfundet holder de sig nemlig ellers til at skeje ud seksuelt med hinanden på kryds og tværs for at bryde kedsomheden.

Jo Strømgrens The Society of Lost Souls har stærke, skæve og interessante scenebilleder og eksistentielle historier og karakterer, som Corpus danserne tydeligt både dramatisk og rent teknisk skaber. Det underspillede i forestillingen overrasker måske i en Jo Strømgren sammenhæng, og man kunne måske savne lidt mere vildskab, men det kunne samtidig være undladelsen af det vilde og gakkede, der var eksperimentet? eller et valg for at anslå dødens stilleståenhed. Men det er i hvert fald stadig en overraskende befriende let, legende og humoristisk indgang til døden, man først og fremmest inviteres til i The Society of Lost Souls. Corpus har endnu en gang vist sig som et vigtigt eksperimenterende tiltag i dansk teater. Et tiltag og kompagni, der har mod og interesse for at invitere de rigtige samarbejdspartnere.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk