Anmeldelse / februar 2016

Til mine Brødre

Spillested: Aarhus Teater, Studio. Spiller til og med 19.3.16
Dramatiker: Peter-Clement Woetmann
Instruktør: Annika Silkeberg
Scenograf: Igor Vasiljev
Medvirkende: Kjartan Hansen, Christian Hetland, Michael Lundbye Slebsager, Julie Buch-Hansen og Matias Hedegård Andersen
Lene Grønborg Poulsen

”Jeg vil tale om de øjeblikke, hvor vi suges ind i historien og kan mærke, at der er noget, der er forandret.”

Fem skuespillere står på Studio scenen på Aarhus Teater. De er spærret inde i en aflang trækasse, på væggen hænger jagttrofæer i plys, og på gulvet er der lagt sandsække. De kigger ud på publikum. I aften skal vi tale om krig.

På mange måder er starten på stykket ”Til mine Brødre”, der er skrevet af Aarhus Teaters nye husdramatiker Peter-Clement Woetmann, yderst virkningsfuldt. Skuespillerne tager os i et hurtigt replikskifte med tilbage til tidspunkter i historien, hvor krigens ondskab kunne mærkes helt ind den almindelige danskers dagligstue. Det handler blandt andet om billederne på tv af to høje tårne, som styrter i grus. Det handler om massakren på Utøya i Norge, om danske soldater i afsked med familien og om attentatet på Krudttønden i København. Det handler om begivenheder i historien, der i øjeblikket skabte en fornemmelse af, at livet stod stille, mens afgrunden åbnede sig. Og det er som om teksten her kigger os i øjnene og spørger: ’Hvad med dig? Hvornår blev du suget ind i historien? Hvornår kunne du mærke krigen?’

På den måde vækkes vores egne tanker, minder og oplevelser elegant til live, så de kan eksistere side om side med den aktuelle og vigtige historie om Danmark og krig, som vi nu skal til at høre.

Så langt så godt.

I forestillingen ”Til mine Brødre” følger vi herefter i fragmenter en historie om en piges bror, der vil kæmpe for det rigtige. Han tager til Afghanistan, hvor han både møder et særligt kammeratskab samt krigens skyggesider. Vi hører om politiske beslutninger, om krigens psykologiske principper, og om fremtidens krigsscenarier.

Historien er fortalt i brudstykker sat sammen af poetiske tekstpassager, oplæsninger samt små scener med minimal fysisk og dramatisk handling. Der er noget lyrisk og næsten musikalsk over Peter-Clement Woetmanns tekst, som i de bedste scener bliver magisk levende i samspil med et godt lyddesign og skuespillernes timing i replikkerne.

Når ”Til mine brødre” alligevel ikke kommer helt i mål, skyldes det på sin vis manglen på originalitet i tema og iscenesættelse. Forestillingen åbner generelt ikke for karakteristiske nye måder at forstå krigen i Afghanistan på, og ved flere lejligheder sidder man som tilskuer med en fornemmelse af, at vi bliver fodret med alt for mange krigsreferencer uden nogen egentlig pointe. Er det virkelig nødvendigt at klæde de dygtige skuespillere i fuld militæruniform, give dem pistoler i hænderne, lade dem tage mavebøjninger, spise kyllingelår, mens der bliver afspillet kamplyde? Det bliver på mange måder lidt for meget af det gode (eller onde om man vil), og grebet kommer grænsende tæt på det klichéfyldte.

Samtidig flyttes flere store skærme og ledninger rundt på scenen, hvilket enkelte steder har sine sceniske momenter, mens det de fleste gange virker både klodset og tungt for skuespillerne at bevæge sig rundt i. Og når teksten igen og igen kredser om indgangsreplikkerne ”Jeg vil tale om” samt ”Jeg tænker på”, så når man som tilskuer til en følelse af mæthed, som om forestillingen og iscenesættelsen er gået en anelse i stampe.

”Til mine brødre” er spændende, aktuel og vigtig dramatik, der i iscenesættelsen har visse mangler. Èn ting er dog sikkert – det bliver spændende at følge Peter-Clement Woetmanns fremtidige virke på Aarhus Teater.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk