Det er meget almindeligt at blive nervøs inden eksamen. Det er bare din krops måde at sørge for, at du er klar til at præstere noget ekstra. Nogle er dog ikke bare nervøse, men ser i stedet eksamen som en kamp om liv og død. Det er eksamensangst. Sådan behøver du dog ikke have det. Vi har her samlet 5 gode råd til dig, der kæmper med eksamensangst, så du kan komme godt igennem eksamensperioden.
Berolig dig selv med din vejrtrækning
Der findes nogle gode vejrtrækningsøvelser, der kan hjælpe dig med at finde ro indeni. Det kan gøre angsten mindre eller i bedste fald helt få den til at forsvinde. En af de gode vejrtrækninger er 4, 7, 8-metoden. Her trækker du vejret ind gennem næsten i fire sekunder, holder vejret i 7 sekunder og til sidst puster ud gennem munden i 8 sekunder. Denne proces skal gentages fire gange.
Lær mindfulness
Vores hjerne er én stor tankefabrik, og det kan være meget svært at stoppe ubehagelige tanker. Mindfulness er dog for mange en rigtig god løsning. Det kan nemlig hjælpe dig med at dæmpe støjen fra de ubehagelige tanker. Der findes mange forskellige øvelser i mindfulness, så det er bare med at gå på jagt og finde de øvelser, der passer dig bedst og som kan hjælpe dig med at slappe helt af og lukke af for de ubehagelige tanker.
Fortæl din lærer, hvordan du har det
Det virker måske ikke altid sådan, men din lærer er der faktisk for at hjælpe dig. Det kræver dog at du fortæller ham eller hende, hvordan du har det med eksamen. Det kan hjælpe din lærer med at være ekstra opmærksom på at støtte dig på eksamensdagen – og bare tanken om det kan være en kæmpe lettelse for dig.
Dyrk motion og få endorfiner
Når du dyrker motion, pumper hjernen endorfiner ud i kroppen. Endorfiner er en type af hormoner, som dannes i hjernen og bl.a. nedregulerer følelsen af smerte og giver en følelse af eufori. Når endorfinerne spredes i din krop, kan du mærke lykke, energi og velvære helt ned i tæerne. Glem derfor alt om at gemme dig i sengen, indtil eksamen er overstået. Du får det meget bedre af at tage en tur i fitness eller løbe en tur i naturen.
Prøv eksamensangst behandling
Hvis eksamen fylder for meget og du simpelthen ikke man få styr på dine tanker, så kan det være en god idé at gå i eksamensangst behandling hos en psykoterapeut. Her kan du lære at få bedre kontrol over nerver og nervøsitet, gå til eksamen med selvtillid og overskud og få en karakter, der rent faktisk afspejler dine evner. Det tager dog tid at genopbygge selvtilliden, skabe nye tanke- og adfærdsmønstre og få den nødvendige selvindsigt, så det er en god idé at begynde behandlingen allerede nogle måneder før selve eksamen. Bliv bedre til at takle eksamensangst med en psykoterapeut i dag. Kontakt Lifework i Odense.