3 gode råd til at planlægge en begravelse

Døden er ikke til at komme udenom. Og det er de fleste menneskers lod, at de må tage afsked med deres elskede. Livet er nemlig ikke altid en dans på roser og det kan smerte at måtte give slip.

Her kommer 3 gode råd til at planlægge begravelsen og få en ordentlig afsked.

Husk at mærke efter og bruge hinanden

Når man mister et nært familiemedlem eller en betroet ven, gør det ondt helt ind i sjælen. Men man er nødt til at bearbejde den sorg, så hverdagen kan blive normal igen. Et af de bedste redskaber, man har til at takle denne sorg, er den helt almindelige samtale, man kan tage med sine nærmeste. Det at sætte ord på tanker, følelser, frustrationer og meget mere, er med til at sætte tingene i et perspektiv og lade en forstå, at man ikke er alene om at have det sådan. Desuden er det en god anledning til at mindes den afdøde med gode fortællinger og personlige beretninger, så man husker personen for de gode stunder og fokuserer positivt. At have folk omkring sig og tale med dem er alfa og omega.

Hav talt med afdøde inden døden indtræffer

Det kan være enormt svært, men det er en god idé at tale med den person, som måske nok ved, at han eller hun ikke har lang tid igen. Få sagt de ting, der er vigtigt for dig. Få det ud, så der ikke er noget at fortryde bagefter. Det vil give en større ro, når personen rejser til det hinsides.

Men brug også gerne lejligheden til at tale om, hvorvidt personen har ønsker til sin begravelse. Det vil ikke bare gøre det nemmere at planlægge, men også minimere risikoen for stridigheder i familien, hvis man f.eks. skal planlægge begravelsen uden at vide præcis, hvad der ville være foretrukket af afdøde selv.

Brug en bedemand

Vores egen lokale bedemand i Ribe sogn har hjulpet mange familier. Den hjælp, de får, er afgørende for at få planlagt en værdig afsked og have overskud til at være samen med familien og takle sorgen – uden at skulle sætte sig ind i regler og have fat i blomsterbindere, præst og graver, stenhugger, lokalavis til dødsannoncen og meget mere.

Det gør det lettere at fokusere på at komme sig og tilbringe tiden med sine nære.