5 gode grunde til at bestille en synstest

Synet er uden tvivl en af vores vigtigste sanser, så det handler om at passe godt på det. Det er derfor en god idé regelmæssigt at tage forbi til en synstest ved en optiker for at finde ud af, om du har brug for briller, kontaktlinser eller skal have ændret styrke i dine nuværende, så du altid ser så klart som overhovedet muligt. I denne artikel har vi derfor fokus de 5 største grunde til at du bør bestille tid til en synstest.

Alder

Alle kan få problemer med synet, både tidligt og sent i livet. Nogle er dog i højere risiko end andre. Det gælder især personer over 40 år, folk med diabetes, forhøjet blodtryk eller grøn stær i familien. Hvis du passer ind i bare én af disse grupper, er det en god idé at tage forbi en optiker til en synstest.

Trætte øjne og hovedpine

Hvis du hurtigt får trætte øjne, når du f.eks. læser, kører bil eller sidder foran computeren, kan det være tegn på, at dit syn er blevet forværret. Det kan også give hovedpine. Briller (eller kontaktlinser) kan i langt de fleste tilfælde afhjælpe problemet helt, så du kan læse og sidde foran computeren igen uden komplikationer. Det kan en synstest afklare for dig.

Læsevanskeligheder

Hvis du er begyndt at have svært ved at læse en tekst på skærmen eller i en bog, som du tidligere ikke har haft problemer med – eller hvis du har svært ved at læse vejskilte, som du tidligere sagtens kunne, kan du have problemer med enten kort- eller langsynethed. Det kan en synstest hjælpe dig med at finde ud af, og det er også problemer, som sagtens kan afhjælpes med briller.

Cirkler af lys og flydende pletter

Hvis du oplever cirkler af lys eller flydende pletter i dit syn, kan det være fordi du er følsom over for skarpe lyskilder i mørket, men det kan også være et aldersrelateret symptom på grå stær eller en sygdom i hornhinden. En synstest kan hjælpe dig med at få undersøgt, hvad der kan være galt – og optikeren kan efter behov henvise dig til en øjenlæge, hvis det er nødvendigt.

Sløret syn

Der kan være forskellige årsager til, at du har svært ved at se skarpt. I mange tilfælde kan briller eller kontaktlinser afhjælpe problemet, men der kan også ligge en sygdom bag, som f.eks. diabetes eller grå stær. Det kan en synstest afsløre.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, er det på tide at bestille tid til en synstest hos f.eks. denne optiker i Fredericia.