Dette kan du foretage dig i december

December og jul indbyder hvert år til ro og hygge og dejlig stemning. Hvis du ikke kan føle den, kan du aktivt gøre noget for at vælge den til. Der er en masse muligheder for netop at komme i julestemning, og det er altså nødvendigvis ikke noget, der helt automatisk kommer til dig.

Gå tur i sneen

Hvis vi herhjemme er så heldige, at der kommer nok sne, så er det meget hyggeligt at gå en tur i en skov, der er dækket af det hvide lag sne. Der hører julen til med sne, og godt pakket ind, med vanter og huer, er en familietur i weekenden den oplagte måde at bruge sammen.

Gå i kirke for at synge julesalmer

Et besøg i kirken er for mange en tradition omkring juletid. Her bliver sunget dejlige julesalmer, og kirken er udsmykket med fine detaljer, der også får stemningen af jul til at sprede sig. Det kan være, at I møder nogle, I kender, og ellers har mange familier det blot som en fast tradition, de altså også helt automatisk forbinder med julen.

Se julefilm

At se julefilm er noget af det letteste, man kan gøre, for at komme lidt mere i julestemning. Der findes et stort udvalg på diverse streamingtjenester, og det er bare med at starte fra en ende af. Du kan sætte dig for at se en film hver dag hele december. Så ville det være mærkeligt, hvis du ikke var bare en lille smule i julestemning til den 24. december.

Julebage

At bage julekager og andet bagværk er også noget, utroligt mange gør rundt omkring i køkkenerne, når det er december, og det er mørkt og koldt udenfor. Når duften begynder at sprede sig i hjemmet, inviterer man alle til et julehumør, hvor en hver kigger forbi køkkenet for at smage på nogle af lækkerierne. Pebernødder, brunkager, vanillekranse og mange flere klassiske og populære kager er de helt oplagte at bage. Det er bare med at finde opskrifter på nettet, købe stort ind til flere omgange dej, og så ellers bruge de næste mange timer i køkkenet.

Tage på julemarkeder

Julemarkeder kan være noget af det hyggeligste, man kan tage til. Her er duft af gløgg, brændte mandler og en atmosfære af jul og hygge og afslappet stemning. Typisk kan man købe en masse spændende ting i forskellige boder, og ellers er det bare med at gå rundt og suge stemningen til sig.