Det er endnu ikke blevet normalt at tale om døden i Danmark. Døden minder os om, at vi en dag skal miste nogen, som vi holder utrolig meget af. Så på trods af, at døden er lige så naturligt som fødslen, gemmer vi emnet væk under tæppet og holder os fra den svære samtale.
Det kan desværre få den konsekvens, at vi ikke er lige så godt forberedt på den, når den melder sin ankomst hos en nær. Det fortæller vores lokale bedemand, som du kan besøge på https://www.smukbegravelse.dk/esbjerg/.
For når døden ikke er talt igennem, kan familien stå tilbage med en masse uafklarede spørgsmål. Spørgsmål som kan skabe splid i en i forvejen prøvet og sorgramt familie, der blot ønsker at skabe det flotte sidste farvel, men ikke kan enes om forholdene.
Løsningen hertil e, at man taler om døden. At man får det ind som emne omkring spisebordet eller på anden vis normaliserer det. Kun på den måde kan man skabe klarhed omkring, hvad man ønsker og ikke ønsker. For en begravelse bør være personlig og foregå på sine egne præmisser. Vil man begraves, kremeres, skal man have spredt sin aske, hvad skal der synges i kirken, vil man begraves i særligt tøj og med særlige genstande, ønsker man gravplads et særligt sted og hvem skal bære kisten? Alle disse spørgsmål kan let afklares forud for begravelsen eller bisættelsen med simpel dialog. Men det kræver, man tør tage snakken i familien.
Alternativet: Min Sidste Vilje
For de personer, der ikke KAN få taget hul på den svære snak, findes der stadig en mulighed for at klarlægge ønsker til sin begravelse. Man kan nemlig udfylde dokumentet ”Min Sidste Vilje” og få det opbevaret, så familien får det, når der skal planlægges det sidste farvel. I dette dokument kan man angive alle sine ønsker til sin egen begravelse. Det betyder, at familien har en rettesnor baseret på dine ønsker. Det kan spare dem for uenigheder og være med til at skabe rammerne for en afsked i din ånd.
