Sådan kan du udfordre dig selv og blive en bedre skuespiller

Hvis du gerne vi være en bedre skuespiller, er der kun en vej frem: Du skal træne. Det er trods alt ikke for sjov, at man siger, at øvelse gør mester. Og hvorfor egentligt ikke øve dig inden for et ideelt felt: Højskole teater.

Vælg den rette linje og dygtiggør dig

Noget af det bedste ved at dyrke teater på en højskole, er at du kan gøre dig selv rigtig dygtig inden for et bestemt område. Den berømte kampsortsudøver Bruce Lee sagde engang: ”I do not fear the man who have practiced a thousand kicks. I fear the man who has practiced one kick a thousand times”. Med dette mente han naturligvis, at man bliver bedre til noget, når man specialiserer sig og træner lige præcis den ting.

På en teater højskole kan du derfor vælge flere områder, som du specialiserer dig inden for. Det kan f.eks. være musical, hvor du forener dramaet med sang, dans og musik – eller du kan specialisere dig i lys, lyd og scenografi, hvis du hellere ønsker at blive en sand teaterentreprenør. Der er naturligvis også mulighed for at dyrke teateret i sin mere oprindelige form på en skuespillerlinje, hvor man arbejder med både klassiske monologer og dialoger, men også dyrker improvisationer.

Uanset dine præferencer kan du dykke ned i det felt, som du har lyst til. Hermed kan du udvikle dig inden for området og blive bedst mulig.

Fællesskabet, der holder for evigt

Når man vælger at tage på en teater højskole, er det naturligvis for at blive fagligt stærkere inden for håndværket teaterkunst. Men en anden stor del af livet på en højskole er unægtelig det enestående fællesskab, der vil være.

Husk på, du mødes med en masse nye, men meget åbne mennesker, der deler den samme interesse som lige præcis dig! Det gør det nemt at møde nye mennesker, som du fra dag et har din helt store passion til fælles med. Der er derfor lagt op til nye fantastiske venskaber og et overordnet fællesskab, som du ikke finder mange andre steder.