Sådan finder du den bedste fitnessform for dig

Hvis man ikke kender så meget til fitness, er det første man tænker på måske løbetræning eller push-ups. Men sandheden er at der findes rigtig mange forskellige former for fitness, der hver især styrker og forbedre specifikke dele af vores krop. Både at finde den perfekte form for fitness og den ideelle diæt der følger med denne, kan derfor godt virke som meget at skulle jonglere. Især hvis ens viden indenfor fitness er tæt på ikkeeksisterende. Selvfølgelig anbefales der at man får fast i en god træner der kan give en professionel hjælp og støtte, på sin jagt efter et bedre fysisk helbred. Sådan nogle trænere kan dog være dyre. Nedenunder finder du derfor en kort beskrivelse af de forskellige typer fitness, så du hurtigt kan få dig et overblik over hvilken fitness form der styrker lige det du ønsker.

Crossfit

Crossfit er en af de nyere, og meget populære, træningsformer. Crossfit går ud på at skabe den fuldkomne atlet, så man i stedet for at fokusere på ét styrkeområde, laver konstant varierende øvelser der hver især styrker gymnasten, sprinteren og vægtløfteren. Crossfit er altså den perfekte træningsform for dig, der har brug for variation og nye spændende udfordringer i sit træningsskema. Rigtig mange crossfit træningscentre, dyrker især også fællesskabet som en vigtig del af træningen, og træningsrummet er derfor ofte meget åbent med en masse forskellige træningsredskaber som sandsække, medicinbolde, traktordæk, armhævningsstave, kettlebells og meget andet. Du kan læse mere om crossfit på https://wodhousegym.dk/fitness-i-roskilde/.

Bevægelighedstræning

Bevægelighedstræning er træningsformen for det travle menneske. Bevægelighedstræning –tidligere kaldet smidighedstræning – er træning i form af udstrækning, yoga el. lign. Her er målet ikke muskeloptræning eller udholdenhed, men smidighed og en opbyggelse af ens smertetolerance. Oftest dyrkes bevægelighedstræning hurtigt inden en større sport for at opvarme musklerne, eller i længere tid for at midlertidigt strække vævet omkring ens muskler. Hvis du er et menneske der har travlt, lider af anspændthed eller bare ikke er så glad for at dyrke udmattende sport omgivet af en masse mennesker, så er bevægelighedstræning det ideelle valg for dig. Det vigtige at være opmærksom på omkring bevægelighedstræning er dog at man er sin egen træner, og derfor selv skal både ligge og opretholde sit eget program.

Konditionstræning

Den mest udbredte og kendte træningsform, er konditionstræning. I hverdagssprog også kaldet løbetræning. Mens ovennævnte træningsformer hovedsageligt fokusere på styrke eller smidighed, så fokuserer konditionstræning på udholdenhed. Konditionstræning forbedrer altså i stedet kroppens evne til at transportere ilt og næringsstoffer ud til musklerne, samt musklernes evne til at omsætte ilt og næringsstoffer. Det er altså samarbejdet mellem kroppens indre organer konditionstræning fokuserer på.  Konditionstræning er perfekt for dig der har brug for et mål at arbejde imod. Konkurrencegenet er den perfekte motivation, til at få en skubbet ud af sengen og i gang med træningen. Du kan med konditionstræning også selv vælge om du foretrækker at træne alene eller med andre. Indenfor konditionstræning er der også mange underemner som fx intervaltræning, der er oplagt for dig der gerne vil træne op til en konkurrence eller et maraton.