Søgemaskineoptimering for begyndere

Ejer du en hjemmeside? Kører du en blog? Så skal du i gang med at søgemaskineoptimere. Alle både små og store virksomheder bruger søgemaskineoptimering, også kendt som SEO, for at komme øverst på Googles søgeliste.

Er du nybegynder inden for søgemaskineoptimering? Så tag og kig med her, hvor vi deler nogle gode tips til dig, som gerne vil komme godt fra start. 

Optimer din hjemmesides indhold

Skridt nummer et inden for optimering er, at tage et grundigt kig på din hjemmeside og dens indhold. Er hjemmesiden sat teknisk godt op? Er layoutet til at læse? Er overskriften fængende og er det tydeligt, hvilken form for service du tilbyder? 

Du skal også kigge på, hvilket indhold som du har på din hjemmeside. Har du brugt dine søgeord tilstrækkeligt? Hvis du gerne vil have flere besøgende, så skal du søgemaskineoptimere ved at bruge søgeord eller sætninger, som du tror folk søger efter, når de leder efter hjemmesider som dine. 

Hvordan bruger man SEO i praksis?

Lad os sige du har en hjemmeside, hvor du sælger veganske beauty produkter. Du vil gerne have flere kunder på din side, så du kan komme til at sælge mere. Først skal du kigge på, hvem din målgruppe er, så du ved, hvor du skal fokusere dit content.

Dernæst handler det om at optimere dine artikler ved at bruge søgeord, som du mener folk vil søge på for at finde veganske beauty produkter. Søgeordene skal gerne være unikke, specifikke og passe til din hjemmeside. Det kunne for eksempel være “veganske beauty produkter billig”, “vegansk makeup” eller “beauty produkter miljøvenlig.”

Sørg for at 5-10% af ordene du skriver, er de specifikke søgeord. Det er vigtig at teksten stadig er letlæselig og giver mening, selvom den er fyldt med søgeord. Den kritiske læser vil hurtig blive træt hvis der er for mange gentagelser lige i streg.