Guide til hvordan du af med lus hurtigt og effektivt

Lus! Det er noget, de fleste danskere går og frygter – især forældre, da det ofte er børn, der smittes med lus i institutionerne grundet den tætte leg. Vær opmærksom på, at lus ikke er farlige, ligesom de ikke bærer sygdomme. De er til gengæld utroligt irriterende og generende, når de frembringer kløer og irritation i hovedbunden. Irritationen kommer, når lusene bevæger sig rundt, og særligt når de bider for at suge blod.

Igangsæt behandling mod lus hurtigst muligt

Opdager du lus på dig selv eller et familiemedlem, så er det bare om at komme i gang med behandlingen med det samme. Ud over at behandle den person, der har fået konstateret lus, så er det en god idé at kæmme de øvrige personer i husstanden med en tættekam for at udelukke spredning af lusene.

Lus kan ikke flyve, og de kan heller ikke hoppe. De spredes derfor udelukkende ved, at de kravler fra den ene person til den anden, hvis de er i fysisk kontakt. De kan dog leve uden for hovedbunden i op til to døgn, så man kan rent faktisk også smittes ved at ligge i en seng, hvor der er faldet en lus af en anden person. Det anbefales derfor, at man altid fryser sengetøj m.m. ned eller isolerer det i tre døgn, så der ikke kan være levende lus tilbage.

Luseshampoo

Der findes mange metoder, der flittigt anvendes til at komme de små irriterende insekter til livs. De mest kendte metoder byder på luseshampoo, der simpelthen dræber lusene. Man skal dog være opmærksom på, at disse produkter indeholder kemi, der anvendes som en slags insektgift mod lusene. Til gengæld er det en hurtig og effektiv behandling.

Naturlig behandling af lus

Er du mere til de naturlige produkter, så findes der rigtig mange husmorråd, der kan afhjælpe problemet. De byder blandt andet på nogle forskellige olier og sprit, som lusene ikke kan tåle. Her kan du få et hurtigt overblik over ingredienserne:

  • Hvidløg og limesaft
  • Tea tree oil
  • Citron, smør og citronolie
  • Brun sæbe
  • Vaseline, mayonnaise og olivenolie
  • Lavendelolie
  • Sprit og vand
  • Sprit og eddike
  • Sprit og balsam
  • Grundig kæmning med tættekam
  • Kokosolie
  • Arganolie
  • Nigella olie

Alle disse produkter er noget, der simpelthen dræber lusene. I den milde ende har vi hårkur med diverse æteriske olier. Olierne er med til at gøre håret blødt, og så dræber de bæsterne. De kan også bruges som en forebyggende kur mod luseangreb.

I den mere kraftige ende af skalaen har vi behandlinger med sprit. I gamle dage sagde man, at man blot skulle vaske håret i sprit. Som du kan forestille dig, så er det ikke særlig sundt for hverken håret eller hovedbunden, der vil blive helt udtørret. Derfor anbefales det at blande spritten op med enten vand, eddike eller balsam. Vær dog lidt forsigtig med sprit.

Vil du helt undgå at putte noget i håret, så er det i gang med tættekammen. Dette er dog en noget mere tidskrævende behandling, der kan tage lang tid, da der nemt overses en lus, der hurtigt bliver til flere. Se mere om naturlig behandling af lus på shop.cosmos-co.eu/da.